Vækstens mange dimensioner

Et nyt og bedre samfund er kun muligt, hvis vi gør op med det stærke, men unuancerede vækstdogme, der som en spændetrøje fikserer den offentlige debat. Der er brug for en radikal nytænkning af vores vækstbegreb.

Politikerne er optaget af økonomisk vækst, og de er optaget af at forøge udbuddet af og efterspørgselen efter såkaldt arbejdskraft. Der skal gang i hjulene igen, siger vi. Vi skal tilbage på vækstsporet. Vi skal ud af den tunnel, som vi i øjeblikket befinder os i.

Ja, nogle begynder at skimte lys forude. Og lys forude betyder i denne sammenhæng, at vi er på vej tilbage til det velfærdssamfund, som vi kendte før krisen. Tilbage til det gamle.

Regeringen kick-starter økonomien, der skrues på forskellige knapper, og i takt med det regner de økonomiske modeller præcist ud, hvor mange ekstra mennesker, der kommer i arbejde som følge af de forskellige initiativer. Det er en retorik, der er så hul og gennemskuelig falsk, at jeg bestandigt undrer mig over det.

Vi kommer aldrig tilbage til det gamle og kendte.

Enhver kan se, at alt dette lyder hult allerede af den grund, at der er så mange arbejdsløse borgere i samfundet, som tilfældet er. Så hvorfor er det så vigtigt at forøge udbuddet af arbejdskraft, når der er så mange arbejdsløse, og når virksomhederne ikke ansætter, men snarere fyrer medarbejdere?

Et af de svar, man ofte hører, er, at den demografiske udvikling mod stadig flere ældre mennesker i samfundet øger behovet for at få flere yngre mennesker ud på arbejdsmarkedet.  Derfor skal vi anstrenge os med at få mennesker ud på arbejdsmarkedet – nu.

Sådan siger vi, men det hænger ikke sammen.

Læs vider på www.mm.dk (Steen Hildebrandt blogger på Mandag Morgen).