Ledelse – Et skævvredet begreb

Camilla Sløk: Blod, sved og tårer – om ansvar og skyld i ledelse. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 113 sider. ISBN 978-87-574-3366 -1.

Lars R. Møller: Ledelse er ikke raketvidenskab. Lindhardt & Ringhof. 239 sider. ISBN 978–87-113–3705-9.

 
Der findes nok ikke et begreb, der er så misbrugt og skævvredet som ledelse. De fleste har forstand på ledelse, og mange udtaler sig om ledelse. Også i bogform. Det er ubegribeligt, hvad der publiceres af både høj kvalitet og ubeskrivelig ringhed om ledelse. To nye og meget forskellige bøger fortjener opmærksomhed. Den ene proklamerer i titlen, at ledelse ikke er raketvidenskab. Den anden taler om ansvar og skyld i ledelse. Den ene er skrevet af en benhård og erfaren praktiker; den anden er skrevet af en erfaren, kompetent og knivskarp forsker, der har præsteret, om ikke raketvidenskab, så i hvert fald solid videnskab om ledelse. Hun, Camilla Sløk, er cand. theol., master fra Princeton og ph.d. fra Københavns Universitet. Hun har skrevet bogen: Blod, sved og tårer. Om ansvar og skyld i ledelse. Han, Lars R. Møller, forfatteren til den anden bog: Ledelse – er ikke raketvidenskab, er tidligere oberst i det danske forsvar, i Forsvarskommandoen. Lige så erfaren, Lars Møller er som praktisk leder i forsvaret, lige så stor erfaring har Camilla Sløk som forsker, formidler og forfatter.

Lars Møllers bog er praktisk, uimponeret og konkrete. Den har tre hovedafsnit, der handler om henholdsvis medarbejderen, lederen og strategiske fokuseringsværktøjer. Lars Møller kommer hele repertoiret af ledelsesbegreber igennem: planlægning, beslutningstagning, udførelse, kontrol, evaluering, ledelsesniveauer, situationsbestemt ledelse og en del mere. Han fortæller, baseret på egne erfaringer og iagttagelser, og han fortæller levende og autentisk.

Ledelse i forsvaret handler bl.a. om at slå andre mennesker ihjel og om selv at komme i fare for, og eventuelt blive slået ihjel. Det er dybt alvorlige anliggender. Vi har lige set det, på den gammeldags facon, i Bornedals film om 1864, og vi ser det hele tiden i bl.a. de elektroniske medier. Camilla Sløk taler dybt alvorligt og konkret om blod, sved og tårer, og om ansvar og skyld i ledelse. Selvfølgelig er der både ansvar og skyld. Selvfølgelig er der etiske spørgsmål og overvejelser. Men størst af alt, siger hun i forordet, er ikke skyld og ansvar, men kærlighed. Men da vi alle er skrøbeligt mennesker, så må vi alligevel tale om og arbejde med både ansvar og skyld. Camilla Sløk beskæftiger sig gennem teori og interviews med, hvordan ledere har gjort sig erfaringer med skyld, som er en ofte tabuiseret side af ledelse. Skyld er noget personligt, mens ansvar, sådan som bogen formulerer det, hører til rollen som leder. Emnet for bogen er tre former for skyld og ansvar i forhold til ledelse: 1. At være skyldig, fordi man ikke tager ansvar i tide, 2. At være skyldig på grund af ledelsesbeslutninger, andre ikke er enige i, og 3. At blive gjort til syndebuk for beslutninger, man ikke selv har taget.

De to bøger er både hver især og tilsammen interessante at læse og reflektere over i den aktuelle samfundsmæssige situation, vi befinder os i. Krig er en daglig realitet. Danmark er i krig. Der er krige flere steder i verden. Velstand og kortsigtet økonomisk vækst er hovedemnet for de fleste politiske og ledelsesmæssige overvejelser og beslutninger. Vi skal tilbage på vækstsporet, hedder det. Kina er ved at begå kollektivt selvmord. Dehumanisering af arbejdslivet er et udtryk, der bruges om arbejdslivet i de moderne, globaliserede og hårdt konkurrencepressede industrielle samfund – også det danske. Hvad vil vi med ledelse? Hvad vil vi med virksomhederne? Hvad vil vi med soldater? Hvordan vil vi definere og måle det, vi stræber efter med ledere og ledelse?

STEEN HILDEBRANDT

kultur@k.dk