Abonnement til ledere

Abonnement til studerende

Den moderne konsulent – Bog i international klasse om ledelseskonsulenten

16. april 2004

Thumbnail

Bognyt i Børsen, den 16. april 2004. Anmeldelse af: Larry Greiner & Flemming Poulfelt: Handbook of Management Consulting. The Contemporea- ry Consultant.
Thomson. South-Western.

Den moderne virksomhedskonsulent – sådan kunne en ny international Handbook of Manage- ment Consulting have heddet på dansk. Nu hed- der den: The Contemporary Consultant, fordi den er udgivet på engelsk og har hele verden som marked. Bogen er redigeret af den danske for- sker, der ved mest om virksomhedskonsulenter, professor Flemming Poulfelt, og ledelsesforske- ren, professor Larry Greiner. Greiner er professor ved Marshall School ved University of Southern California og Flemming Poulfelt er professor ved CBS. De to har skabt en bog af international klas- se og standard.

Hvis man stillede alle danske virksomhedskonsu- lenter op ved siden af hinanden, så ville vi i den ene ende have de klareste hoveder og de mest flittige og indsigtsfulde inden for ledelsesområdet, og i den anden ende ville vi have nogle klamp- huggere, der render rundt og kalder sig konsulen- ter, direktører, partnere, seniorpartnere, chefkon- sulenter og meget andet, men som intet burde have med ledelse og rådgivning at gøre.

Det undrer mig, at de fremmeste inden for bran- chen ikke er langt mere aktive med hensyn til at få skilt fårene fra bukkene inden for dette vigtige område. Det kan bl.a. ske gennem DICMC (Dansk Institut for Certificerede Management Konsulen- ter), som er en del af Dansk Management Råd, og hvor man certificerer konsulenter efter internatio- nale standarder, og hvor i øvrigt både Flemming Poulfelt og nærværende anmelder er aktive.

Danske virksomhedskonsulenter bør nærlæse denne bog. De fleste vil kunne springe over nogle afsnit og fordybe sig i andre, men jeg tror, at langt de fleste konsulenter, alt i alt, vil få meget ud af bogens ialt seks hovedafsnit. I disse hovedafsnit gennemgås de hovedområder, som karakteriserer branchen, og som man arbejder med som konsu- lent i dag. Det drejer sig om:
1. Hovedpraksisfelter for konsulenten (Major Practicing Areas in Consul- ting),
2. Konsulenten i forskellige kontekster (Con- sulting in Different Contexts),
3. Implementering og forandring (Implementation and Change),
4. Ledelse af konsulentvirksomheden (Managing and Growing the Consulting Firm) og
5. Fremtids- perspektiver for konsulentbranchen (Looking Ahead at Management Consulting).

Konsulentvirksomheden og klientvirksomheden er to sider af samme sag. Hvad der rører sig på det generelle marked, har umiddelbare konsekvenser for konsulentvirksomheden, og i nogen grad også den anden vej rundt. I det indledende kapitel ruller de to redaktører de fem vigtigste trends ud, som klientvirksomhederne er midt i og som vil stille klare og ubønhørlige krav til konsulenterne. Det drejer sig om
1) At kunne holde trit med de sti- gende forandringshastigheder,
2) Kontinuerte omkostningsreduktioner,
3) En accelererende produkt- og markedsudvikling,
4) At kunne hånd- tere diskontinuerte teknologiændringer og
5) At kunne klare de stadig øgede globale krav og ud- fordringer.

Konsulenternes svar på nogle af disse trends kan sammenfattes i følgende skift, som bogen ser: From detached experts to involved partner, From advisory services to outsourcing revenues, From conservative    professionals    to    aggressive marketers, From go-it-alone firms to networks, From private firms to public ownership, From single projects to long-term relationships og From loose confederations to tight professional leadership.

27 topprofessionelle navne fra hele verden har bidraget til bogen. Det er en meget imponerende gruppe af forfattere, som Poulfelt og Greiner har samlet omkring sig, navne som Robert E. Quinn, Larry Prusak, Philip Kotler, Edward E. Lawler, JayLorch – for blot at nævne nogle verdensnavne. Lad mig nævne nogle kapiteloverskrifter: The Marketing Consultant, Strategy and Organization Consulting, Operations Management Consulting, Consulting to CEOs and Boards, Globalization Consulting, Public Sector Consulting, Intervention Strategies in Management Consulting.

Der er i alt 19 kapitler inden for de i alt 6 hovedaf- snit. I det sidste hovedafsnit, Looking Ahead at Management Consulting, fokuserer bogen på to hovedemner. Det ene er online consulting. Har online consulting en fremtid for sig? spørger for- fatteren til dette kapitel, Fiona Czerniawska. Og svaret er Ja. Selvfølgelig vil Internettet også komme til at spille en øget rolle her, særlig, hæv- der forfatteren, når det drejer sig low-risk og high- trust relationer. I det sidste kapitel skriver bogens to redaktører om forskning i ledelseskonsultation. Der er faktisk ikke så meget forskning, og forfat- terne peger på områder, hvor forskning er meget påkrævet og ønskelig.

Bogen er tæt og kompetent. Excellent og ajour. Grundig og overskuelig. Der findes næppe en så relevant og vigtig tekst for enhver ledelseskonsu- lent som denne.
Larry Greiner & Flemming Poulfelt: Handbook of Management Consulting. The Contemporeary Consultant. Thomson. South-Western. 393 sider. Pris ca. Kr. 500.