Den personlige ambitions anatomi

Det er godt, at der er så meget fokus på ledelse, som tilfældet er i disse år. Ledelse er en nøglefak- tor, når det drejer sig om at nå alt det i virksomhe- der og samfund, som vi gerrne vil. Også lederen som person betragter vi ind imellem. Inspireret af svenske undersøgelser har der på det seneste været fokuseret på psykopatiske træk hos ledere. Det er i orden, for det skal vi selvfølgelig også adressere, men vi skal vel først og fremmest fo- kusere på de sunde, fundamentale menneskelige egenskaber hos ledere, som er bærende, og som det kan være interessant at blive klogere på. Her kommer bl.a. ordet ambition ind. At have ambitio- ner. At have ambitioner har at gøre med at ville, ville udrette, ville opnå, ville gøre en forskel, og det er denne forskel, vi ofte forbinder med ledelse. En leder er ikke lige glad med.

James Champy og Nitin Nohria har skrevet en bog om ambitioner. På dansk hedder den: Ambiti- onens Bue (The Arc of Ambition). Den er oversat fra amerikansk, hvor de to, Nohria som Harvard- professor og Champy som bestyrelsesformand og erfaren virksomhedsleder, rager meget højt op i ledelseslandskabet. På basis af stor ledelsesind- sigt og egne personlige erfaringer og refleksioner har de skrevet denne bog om ambitioner. Og som de siger”: Principperne i denne bog stammer ikke fra konventionel psykologi, men fra livserfaringer. De stammer fra vor egen, langvarige observation af ambitiøse mennesker. Erfaren mand er god at gæste, sagde bl.a. Grundtvig, og det er denne bog et fint eksempel på.

Der har altid hersket et ambivalent forhold til ordet ambition, siger forfatterne, og det kan vi tale med om i Jantelovens land. ”Vi synes ikke om dem, der misbruger ordet”, siger forfatterne, ”men vi afviser dem, der mangler det. Er der for lidt, er det en fejl. Men er der for meget, er det en synd”. Det er en balance. Forfatterne beskriver denne balance i bogen, der er udformet som en håndbog. Sådan siger de det, og den består, siger de videre, af lektioner, taget fra store vindere inden for alle områder. Kunst, business, politik og videnskab. Hvis man ikke passer på, så hopper kæden af allerede her: For forfatternes egentlige budskab er ikke, at ambitioner kun drejer sig om Madame Curie, Napoleon Bonaparte, Leonardo da Vinci og Charles Lindbergh. De bruger disse giganter som eksempler, men det egentlige er, at det drejer sig om os alle.

Ambitioner drejer sig om mål. Alle de eksempler, vi ser, drejer sig om mennesker med mål. Det kan være at vinde en olympisk guldmedalje, at skrive en roman, at blive Internet millionær, blive USA’s præsident, borgmester i hjembyen, drive en lokal forretning – eller, som forfatterne siger et sted: ”undervise i et fag, du holder af”. Det afgørende er ikke, hvor mange nuller, hvor mange ansatte eller hvor stor magt, der er involveret, men at der er et menneske og et mål involveret.

Forfatterne til denne bog har opdaget, at ambitiø- se menneskers karriere typisk følger en forudsige- litg sti, som de kalder ambitionens bue. Buens kurve er ikke nødvendigvis den samme for hver enkelt – men der er en kurve. Første segment i kurven omfatter ambitionens opståen. En persons indledende drøm og den udholdenhed, den på- gældende skal udvise for at følge drømmen. Bu- ens anden del omhandler toppen af ambitionen. Den demonmstreres sædvanligvis af dem, der forsøger at etablere en organisation, der er større end dem selv. Det kan f.eks. være en virksomhed. Og endelig, den tredie del af buen, hvor man står ansigt til ansigt med ambitionens fald. Det tids- punkt, hvor enhver vinder må slås med hans eller hendes værste udfordringer.

Hvordan ser nu denne bue ud? Ja, de to forfattere ser ni faser:
– Se, hvad andre ikke ser.
– Følg en klippefast sti.
– Grib øjeblikket.- Behersk ambitionen.
– Inspirér med et større formål for øje.
– Krænk aldrig værdierne.
– Hold kontrol ved at opgive kontrol.
– Foretag ændringer eller dø.
– Gå med værdighed.

Sådan noget ser altid lidt mekanisk ud, men det er det ikke, når man først ser det foldet ud. Og så ser man også, at dette ikke er en håndbog. Håndbog er et forkert udtryk for en bog som denne. Det er snarere en bog om ambitioners grundlæggende anatomi eller struktur. Bogen er nuanceret, og den har respekt for potentialerne i hvert enkelt menne- ske. Den dybe udfordring for samfundet og for de enkelte institutioner i samfundet er at have visdom nok til at lade alle menneskers ambitioner og kva- liteter få udfoldelse. Det er her udfordringen ligger: At vi ikke, i børnehaven, i skolen, i virksomheden, på lærepladsen, på universitetet og andre steder slår drømme, selvtillid og ambitioner i stumper og stykker. Jeg tør ikke tænke på, hvor meget vi på den måde ødelægger. ”Vi hævder, siger bogens forfattere, at ambition, der er nøglen til menne- skets betingelser, kan og skal opmuntres og ud- bredes langt mere”. Og det er præcist her, udfor- dringen ligger. Om vi får én lektion, ét år mere eller mindre, er ikke så afgørende, som dette, at vi respekterer det enkelte menneske for, hvad det dybest set er og indeholder.

Skulle jeg uddrage en enkelt lære af bogen, så hedder den: Vedholdenhed er afgørende for at kunne realisere ens ambition.

Den britiske premi- erminister Benjamin Disraeli citeres for sætnin- gen: ”Succesens hemmelighed er formålets be- standighed”.
Albert Einstein citeres for sætningen: ”Jeg er ikke specielt klog. Sagen er blot, at jeg dvæler længere ved problemerne”.

Det tog den franske forfatter Gustave Flaubert 20 år at skrive sin første roman, Madame Bovary – som så også blev en verdensklassiker.

Filmskaberen George Lucas erklærede: ”Hvis du vil have succes inden for et specielt område, så tror jeg, at udholdenhed er én af nøglefaktorerne”.

James Champy & Nhitin Nohria: Ambitionens Bue. Definition af lederskabsrejsen.

Forlaget Birmar. 275 sider. ISBN 8790617916. www.birmar.dk. birmar@lmi.dk