Chefen skal kommunikere

“Chefen skal kommunikere”, udtalte Jens Jørgen Madsen, koncernchef i Grundfos, forleden til den danske erhvervspresse. Ifølge den jyske topchef består en af forskellene mellem god og dårlig ledelse netop i, at man er i stand til at formulere en klar strategi og kommunikere den ud til medarbejderne. Man skal kunne begejstre og motivere og få medarbejderne til at føle sig godt tilpas med udgangspunkt i virksomhedens værdier.

Set i lyset af denne udtalelse kan man kun hilse Leif Pjetursson nye bog om lederens kommunikative kompetencer velkommen. Det er jo ikke fordi de danske erhvervslederne ikke allerede véd, at kommunikation er vigtig. Men hvor man før havde en tendens til at opfatte kommunikation som et udefrakommende redskab, går man i dag et skridt videre. Ledelse er ikke bare noget, som vi kan “hælde ned” i organisationen eller den strategiske ledelse på et sent tidspunkt i processen. Ledelse er kommunikation, og det lige fra begyndelsen. Derfor har Leif Pjetursson efter min opfattelse også valgt den helt rigtige titel til sin bog: Når ledelse er kommunikation.

Pjetursson, der tidligere har været med til at redigere Modtageren som medproducent nye tendenser i virksomhedskommunikation (1999), forankrer sit perspektiv i opkomsten af det nye informationseller videnssamfund, hvor vi befinder os i en “en stadig opadgående kommunikationspiral”. Den bureaukratiske organisationsform, der var kendetegnet ved hierarkisk topstyring, regler og kontrol, er blevet erstattet af en anden type organisation med fokus på mission, vision og værdier. En af præmisserne for, at dette kan lade sig gøre, er kommunikation. Fra lederen til medarbejderne og fra medarbejderne til lederen – og på kryds og tværs.

Bogens emne er ledelse og kommunikation set i et internt perspektiv, og sigtet med den er at hjælpe og styrke lederens kommunikation til medarbejderne i private virksomheder og offentlige organisationer. Og med leder menes her både øverste ledelse og mellemlederne.

Bogen er nem at bruge. Som Pjetursson selv fremhæver, gør man bedst i at begynde med de to første kapitler, der sætter fokus på selve fundamentet: den kommunikerende leder. Men derefter kan man anvende bogen som en slags opslagsværk, for kapitlerne kan fint læses hver for sig. Der er syv spændende kapitler om lederen som strategisk kommunikator, om ledelse og visioner, værdier og storytelling, om kommunikation af forandringer og den værdsættende leder samt om dialogbaseret ledelse.

Som det måske fremgår af ovenstående, er jeg ganske begejstret for bogen. Bogen er velskrevet og velstrukturet og så afsluttes hvert kapitel med en række nyttige øvelser og cases. Hvad angår ledelse og vision, så er der f.eks. øvelser i, hvordan lederen kan skabe og kommunikere sin vision i såvel et top-down som et bottom-up perspektiv. Med Sonofons visionskommunikation fra 2001-02 som illustrerende case. Skulle jeg komme med en enkelt indvending, må det være, at det ville have været rart med et kapitel med fokus på de mere ubehagelige sider af emnet som f.eks. lederens kommunikation med medarbejderne under en krise.

“Chefen skal kommunikere”. Ja, det er sandt. Og har man endnu ikke tænkt på, hvor sandt det er, kan man passende begynde med at læse Leif Pjeturssons nye bog.
Leif Pjetursson: Når ledelse er kommunikation – en medreflekterende bog om lederens kommunikative kompetencer. Børsens Forlag. 308 sider.