Ledelse og sundhed
22. januar 2007
Hvordan har mennesker det på din arbejdsplads? Har de et godt liv? Har de det godt hjemme i de- res familier? Har de et godt helbred? Har de et ordentligt forhold til deres børn? Hvordan er deres almene sundhedstilstand? Hvordan har deres børn det? Taler de med dig? Hvad taler I om? Hvordan ser det ud med stress på din arbejds- plads? Sygefravær? Årsager til sygefravær? Hvordan har dine medarbejdere det med deres arbejde? Med deres chef? Med deres kolleger?
Mange spørgsmål. Jeg stiller dem, fordi jeg har en fornemmelse af, at der er noget, som danske virk- somheder skal til at tage sig mere af, end de er vant til, nemlig sundheden i virksomheden. Og det bliver ledernes ansvar at gå nye veje, tage nye initiativer, herunder interessere sig for spørgsmå- let: Hvordan har mennesker det? Jeg taler om sundhed i en meget bred forstand af ordet.
Vi har en tradition for, at der er noget, virksomhe- derne ikke blander sig i, og der er noget, som de skal håndtere. Sundhed er et emne, som hidtil har været overladt til den enkelte og til privatlivet. Det skal nok ændres. Eller balancen skal ændres.
Da computeren var ung, talte vi om informations- samfundet, og mange var optaget af, hvad vi skul- le bruge al den tid til, som vi fik til overs, når nu computeren tog over både her og der. Fritidssam- fundet nåede vi vist at kalde det. Det blev der ikke meget af, for det viste sig, at informationssamfun- det hverken gav mere fritid eller mindre papir. Tvært imod. Der blev stadig mere papir og stadig mere arbejde. Hårdt arbejde. Hårdt, men på nye måder.
Det er den situation, vi nu skal håndtere. Og det i en stadig mere globaliseret verden, hvor der er globale markeder for kapital, varer, tjenesteydel- ser og medarbejdere. Det er ikke en blid verden; det er ikke en let verden, men det er sådan, ver- den ser ud.
I denne situation skal mennesker have, hvad man godt kunne kalde livskompetencer for at kunne klare sig. Det handler f.eks. om, at man skal kun- ne læse og skrive dansk; tale engelsk; tage vare på sin krop, sit liv, sin arbejdssituation og sin fami- lie, lytte til sit eget inderste, have gode relationer til andre mennesker og til naturen. Hvordan gør man det? Som leder har du et ansvar i den sam- menhæng. Du skal være god til at leve dit eget liv, og hvis du ikke er det, så må du gøre noget ved det, for ellers kan du ikke klare dig selv og samti- dig hjælpe andre i din virksomhed.
Som et konkret eksempel: Rigtig mange danskere kan ikke skrive og læse dansk. Disse mennesker vil få meget store vanskeligheder på fremtidens arbejdsmarked, og de har og vil få vanskeligheder i deres øvrige liv. De skal lære dansk, hvad enten de er 30 år eller 60 år gamle, og på samme måde skal vi alle lære nyt. At kunne læse og skrive er en del af evnen til at kunne leve et godt liv. En anden del handler om at forstå og tage ordentlig vare på sin egen krop, så den ikke holder op med at fun- gere. Og en tredje del handler om at kunne lytte til sit eget hjerte og forstå, hvad der er rigtigt for én selv. Hertil kommer alt det faglige, men det er ikke så meget bevendt, hvis mennesket har det skidt.
Det er blevet moderne at tale om stress. Og også moderne at hævde, at al den megen snak om stress er vildt overdrevet. Det er muligt, at der overdrives, men tilbage er der striber af kends- gerninger om menneskers liv på og uden for de- res arbejdsplads, der er – foruroligende.