Velkomment indlæg i debatten.
27. januar 2007
Anmeldelse af bogen:
Søren Lybecker: Innovatismer Bognyt, Børsen, 26. januar 2007
Vi får ikke at vide, hvad innovatismer er, ud over, at det er en håndbog for innovationsagenter og forandringsledere, og at det er ”en fortælling om vækst, kreativitet, iværksætteri, forandringsparathed og begejstring”. Men hvad er en håndbog? En håndbog er en opslagsbog, og det er denne bog ikke. Det er ikke en håndbog; det er en almindelig faglig bog, der næppe heller lever op til ordet fortælling, for så er alt fortælling og alt er en håndbog. Hvorfor disse salgsord, når der i øvrigt er tale om en nogenlunde gedigen og velskrevet bog om innovationssamfundet og nogle vigtige begreber og problemstillinger i udviklingen af dette samfund?
Regeringen taler om det; fagbevægelsen taler om det; vi har haft et råd om det; alle taler om det: Innovation, kreativitet, viden. Den kreative klasse. Kreativitet i skolen. Videndeling og samarbejde. Mangfoldighed og rummelighed. Det ene ord tager det andet med sig. Bliver vi ved, kommer vi meget hurtigt til begrebet: ledelse. Innovations-, mangfoldigheds- og videnledelse. Den kreative, legende, lærende og undervisende organisation.
Innovation er kreativitet i praksis. Sådan siger vi ofte. Bogen her minder om, at innovation kommer fra det latinske innovatio, der oversættes til fornyelse – fornyelse i tanke og handling. Bogen refererer indledningsvist til VK-regeringens Nye mål (2005), hvor innovation er en central del. Det er mål om Danmark som verdens mest konkurrencedygtige viden- og iværksættersamfund med uddannelser i verdensklasse. Og bogen er i virkeligheden meget mere et debatindlæg om, hvad det kræver at udvikle dette samfund, end det er en håndbog for nogen som helst.
Bogen består af fire dele:
1. Innovationsopfattelser,
2. Innovationsprocesser,
3. Innovationsmiljøer og
4. Innovationssamfundet.
Delene bliver kortere og kortere; det sidste fylder 10, det første 70 sider. Alt, hvad der står i denne bog, er vigtigt, hvis man tager forestillingerne om Danmark som viden- og innovationssamfund alvorligt. Det gælder f.eks. portrættet af den kreative klasse; det gælder afsnittet om de slumrende intelligenser og skjulte muligheder; det gælder afsnittet om iscenesættelse af et kreativt miljø, og afsnittet om ledelse af kreative processer.
Det sidste afsnit, det korteste, handler om Danmark som innovationssamfund.
Afsnittet trækker i høj grad på Innovationsrådets arbejde. Man peger på Danmarks muligheder og ambitioner, og man peger også på vore svagheder. Og de er ikke ubetydelige: De danske uddannelser er i fare for at blive nedslidt – mange er allerede nedslidt; dansk videnopbygning er for svag; danske iværksætteres evne til at skabe vækst og varige arbejdspladser er for ringe, og Danmark har for få ledere på højt strategisk og internationalt niveau. Jeg vil føje til: Danmark satser i det hele taget alt for lidt på ledelse. Regeringen taler om kvalitetsreformer, om lean- projekter, om verdens bedste folkeskole, sundhedsvæsen og meget andet: Må jeg sige det skarpt: Man kommer ikke langt på nogle af disse områder, medmindre vi får en national opgradering på ledelsesområdet. Det er ikke småjusteringer og weekendkurser, der skal til. Det er en national satsning på ledelse, som ligger langt ud over, hvad regeringen hidtil har talt om.
Bogen er et velkomment indlæg i debatten. Bogen bringer ikke noget nyt. Den sammenfatter, hvad der er sagt, og det gør den på en god og overskuelig måde.
Søren Lybecker: Innovatismer. Samfundslitteratur. 230 sider. Pris kr. 225. www.forlagetsl.dk ISBN 8759312445.