Bæredygtighed og produktivitet (Ledelse Mandag)

På VL-døgnet i for et par uger siden talte man bl.a. om udviklingsbrud, innovationskryds, eksponentiel vækst og om den menneskelige software. Det hele handler om mennesker; det er mennesker, der udvikler, opfinder, beslutter, leder og køber. Der er teknologi til rådighed, til hjælp, ja,  men der er – og vil formentlig og forhåbentlig – altid være mennesker med. Den menneskelige software er afgørende. Denne software er et indre menneskeligt anliggende. Det handler om følelser, tanker – og derefter om ønsker, mål, beslutninger, adfærd og handlinger, Vi er i vor del af verden meget optaget af det ydre, den ydre verden, den synlige kompetence og adfærd. Vi er ikke meget for at tale om det indre, og derfor er det godt, at den menneskelige software bliver bragt frem, omend det netop sker med et udtryk, software, der ikke er så farligt som at sige, hvad det egentlig handler om, nemlig følelser og tanker; vore begreber, vore teorier og referencerammer, vore følelser af mening, retning, ansvar, sammenhæng mm. Det er en gammel, og måske ikke altid erindret indsigt, at vi ikke kan etablere en bedre eller anden ydre verden uden at forandre den indre. Man kan ikke forandre en virksomheds, et menneskes eller et samfunds liv alene ved at ændre de ydre livs- og rammebetingelser.

Dette handler om ledernes og virksomhedernes tankesæt; det handler om det tanke- og værdisæt, der i praksis er styrende for de beslutninger, der træffes i virksomheder, parlamenter, regeringer mm. Et VL-døgn flytter vel ikke meget af dette, men kan måske alligevel være en øjenåbner for nogle særlig gode lyttere blandt deltagerne. Men netop det at lytte åbent og empatisk er måske ikke den mest fremherskende egenskab ved habitklædte, magtfulde og travle topledere. Det indre og det ydre hænger samen. Traditionelt er ledelse noget meget udadvendt – træffe beslutninger, være synlig, udøve magt, forhandle, rejse mm. Det indre er i skyggen. Men hvis vi skal lytte til nogle af de fremtidsbilleder, som VL-døgnet, og som også den store gruppe af ledere, politikere, forskere m.fl., der i samme periode var forsamlet i Davos i Schweiz, satte fokus på – nogle af de helt store udviklingsbrud og radikale innovative fremskridt, så kræver det andre tanke- og følelsessæt hos lederne – de nuværende og fremtidige, at realisere og implementere disse brud og innovationer.

Lad mig minde om to ord: Bæredygtig produktivitet. To velkendte begreber. Produktivitet handler om, hvorledes vi forvalter vore kompetencer og ressourcer; bæredygtighed handler om, at vi ikke gennem vore handlinger skader livet på kloden, handler om, hvordan man – med en formulering fra Brundtland-rapporten fra 1987 – ”skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers muligheder for at dække deres behov”. Men disse to begreber kommer vi langt i formuleringen af, hvilke ledelsesmæssige udfordringer, som regeringer, virksomheder og forbrugere står over for. Produktivitet er en klar udfordring i en verden, hvor få har rigtig meget og de fleste for lidt. Bæredygtighed er en klar udfordring i en verden, hvor menneskers uhæmmede vækst- og styringsønsker skader natur, dyr og mennesker i et omfang, der aldrig nogensinde er set på kloden – og som ganske enkelt truer kloden. Bæredygtighed og produktivitet skal forbindes, skal samtænkes og praktiseres sammen, således at vi kan udfolde mange flere bestræbelser på at skaffe goder af mange slags til de milliarder af mennesker, der ikke har ret mange goder – for ikke at tale om de endnu ikke fødte mennesker. Og gøre dette på bæredygtige måder, dvs. på måder, der ikke skader natur, dyr og mennesker – ikke skader livet på kloden. Dette er, så vidt jeg kan se, den overordnede og altdominerende fremtidige ledelsesudfordring, for det er ledelse, der skal forbinde de to ord: bæredygtighed og produktivitet. Bæredygtig og produktivitetsfremmende ledelse. Og det er vel at mærke ikke en udfordring, som man bare kan notere sig som interessant og uforpligtende på den korte bane. Det er en udfordring – og for Danmark – en kæmpemulighed også på den helt korte bane.

Naivt og idealistisk? Måske! Nødvendigt og muligt? Ja! Spørger man unge mennesker er svaret nok anderledes, end hvis man spørger os i den ældre generation. En gruppe studerende ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet kalder sig ”Aarhus Sustainability Network”.  ”Vi vil have, siger denne gruppe, at bæredygtighed bliver obligatorisk på alle uddannelser her på stedet, så det bliver en grundværdi for alle med en erhvervsøkonomisk uddannelse”.  Grundtanken bag netværket er, at de studerende skal bringe bæredygtighed med sig ud i erhvervslivet for at øge den enkelte virksomheds miljømæssige og sociale ansvarlighed. Virksomheden Grundfoss har indgået et partnerskab med gruppen, således at der er en kontakt mellem de studerende, deres studier og faglighed på den ene side og det omgivende samfund på den anden side. Det er overordentlig interessant, og det er vigtigt at have sådanne perspektiver med som supplement til de erfarne lederes refleksioner på VL døgnet.

På VL-døgnet i for et par uger siden talte man bl.a. om udviklingsbrud, innovationskryds, eksponentiel vækst og om den menneskelige software. Det hele handler om mennesker; det er mennesker, der udvikler, opfinder, beslutter, leder og køber. Der er teknologi til rådighed, til hjælp, ja,  men der er – og vil formentlig og forhåbentlig – altid være mennesker med. Den menneskelige software er afgørende. Denne software er et indre menneskeligt anliggende. Det handler om følelser, tanker – og derefter om ønsker, mål, beslutninger, adfærd og handlinger, Vi er i vor del af verden meget optaget af det ydre, den ydre verden, den synlige kompetence og adfærd. Vi er ikke meget for at tale om det indre, og derfor er det godt, at den menneskelige software bliver bragt frem, omend det netop sker med et udtryk, software, der ikke er så farligt som at sige, hvad det egentlig handler om, nemlig følelser og tanker; vore begreber, vore teorier og referencerammer, vore følelser af mening, retning, ansvar, sammenhæng mm. Det er en gammel, og måske ikke altid erindret indsigt, at vi ikke kan etablere en bedre eller anden ydre verden uden at forandre den indre. Man kan ikke forandre en virksomheds, et menneskes eller et samfunds liv alene ved at ændre de ydre livs- og rammebetingelser.Dette handler om ledernes og virksomhedernes tankesæt; det handler om det tanke- og værdisæt, der i praksis er styrende for de beslutninger, der træffes i virksomheder, parlamenter, regeringer mm. Et VL-døgn flytter vel ikke meget af dette, men kan måske alligevel være en øjenåbner for nogle særlig gode lyttere blandt deltagerne. Men netop det at lytte åbent og empatisk er måske ikke den mest fremherskende egenskab ved habitklædte, magtfulde og travle topledere. Det indre og det ydre hænger samen. Traditionelt er ledelse noget meget udadvendt – træffe beslutninger, være synlig, udøve magt, forhandle, rejse mm. Det indre er i skyggen. Men hvis vi skal lytte til nogle af de fremtidsbilleder, som VL-døgnet, og som også den store gruppe af ledere, politikere, forskere m.fl., der i samme periode var forsamlet i Davos i Schweiz, satte fokus på – nogle af de helt store udviklingsbrud og radikale innovative fremskridt, så kræver det andre tanke- og følelsessæt hos lederne – de nuværende og fremtidige, at realisere og implementere disse brud og innovationer.Lad mig minde om to ord: Bæredygtig produktivitet. To velkendte begreber. Produktivitet handler om, hvorledes vi forvalter vore kompetencer og ressourcer; bæredygtighed handler om, at vi ikke gennem vore handlinger skader livet på kloden, handler om, hvordan man – med en formulering fra Brundtland-rapporten fra 1987 – ”skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers muligheder for at dække deres behov”. Men disse to begreber kommer vi langt i formuleringen af, hvilke ledelsesmæssige udfordringer, som regeringer, virksomheder og forbrugere står over for. Produktivitet er en klar udfordring i en verden, hvor få har rigtig meget og de fleste for lidt. Bæredygtighed er en klar udfordring i en verden, hvor menneskers uhæmmede vækst- og styringsønsker skader natur, dyr og mennesker i et omfang, der aldrig nogensinde er set på kloden – og som ganske enkelt truer kloden. Bæredygtighed og produktivitet skal forbindes, skal samtænkes og praktiseres sammen, således at vi kan udfolde mange flere bestræbelser på at skaffe goder af mange slags til de milliarder af mennesker, der ikke har ret mange goder – for ikke at tale om de endnu ikke fødte mennesker. Og gøre dette på bæredygtige måder, dvs. på måder, der ikke skader natur, dyr og mennesker – ikke skader livet på kloden. Dette er, så vidt jeg kan se, den overordnede og altdominerende fremtidige ledelsesudfordring, for det er ledelse, der skal forbinde de to ord: bæredygtighed og produktivitet. Bæredygtig og produktivitetsfremmende ledelse. Og det er vel at mærke ikke en udfordring, som man bare kan notere sig som interessant og uforpligtende på den korte bane. Det er en udfordring – og for Danmark – en kæmpemulighed også på den helt korte bane.Naivt og idealistisk? Måske! Nødvendigt og muligt? Ja! Spørger man unge mennesker er svaret nok anderledes, end hvis man spørger os i den ældre generation. En gruppe studerende ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet kalder sig ”Aarhus Sustainability Network”.  ”Vi vil have, siger denne gruppe, at bæredygtighed bliver obligatorisk på alle uddannelser her på stedet, så det bliver en grundværdi for alle med en erhvervsøkonomisk uddannelse”.  Grundtanken bag netværket er, at de studerende skal bringe bæredygtighed med sig ud i erhvervslivet for at øge den enkelte virksomheds miljømæssige og sociale ansvarlighed. Virksomheden Grundfoss har indgået et partnerskab med gruppen, således at der er en kontakt mellem de studerende, deres studier og faglighed på den ene side og det omgivende samfund på den anden side. Det er overordentlig interessant, og det er vigtigt at have sådanne perspektiver med som supplement til de erfarne lederes refleksioner på VL døgnet.