Fremtidens Danmark – lederskab og produktivitetsudvikling (Ledelse Mandag)

Mennesker og menneskers uddannelse, kompetencer og erfaringer – menneskers intellektuelle, sociale, kreative og følelsesmæssige intelligens er Danmarks nøgle til fremtidig bæredygtig vækst, velfærd, sundhed og placering i verdenssamfundet. Danmarks potentialer som udvikler og leverandør af viden om og erfaringer med ledelse, demokrati, læring og uddannelse, bæredygtighed, kompetenceudvikling er betydelige – på nogle områder mere end betydelige. Danmarks muligheder i en fremtidig globaliseret verden afhænger i ekstrem høj grad af vor evne til at uddanne og tage vare på vore mennesker.

En af de største generelle ledelsesudfordringer for Danmark handler om at bruge og udvikle de menneskelige kompetencer, som vi allerede har. Betragter vi Danmarks evne til som samfund at udnytte de eksisterende menneskelige kompetencer, og det vil i virkeligheden sige vore evner til praktisk ledelse og lederskab, så er det tydeligt, at Danmark ikke internationalt har nogen særlig god placering, når det handler om produktivitetsudvikling. Der er mange grunde til at antage, at der i danske virksomheder og offentlige institutioner findes et meget stort og delvist skjult og uerkendt produktivitetspotentiale, dvs. en for lav produktivitet og effektivitet, der beror på dårlig ledelse, uhensigtsmæssige organisatoriske strukturer, forældede kulturer og belønningsmekanismer, uklarheder om mål og midler, inkompetente bestyrelser og forfejlede forsøg på involvering og medindflydelse.

Det politiske flertal på Christiansborg – målt efter de øjeblikkelige meningsmålinger – har i overvejende grad ét svar på Danmarks øjeblikkelige velfærdssituation: Kære Dansker! Arbejd i længere tid! Ja, den ene af flertallets ledere, Willy Søvndal, udtalte i 2010 på TV, at hvis enhver dansker arbejder 1 time mere om ugen, så vil produktiviteten i Danmark stige, og, føjede han til: Det er, hvad Danmark har brug for. Danmark har brug for en øget produktivitet, men det er fuldstændig og aldeles forkert at tro, at det automatisk sker, blot fordi vi arbejder i længere tid. Der er intet, overhovedet intet – belæg for denne påstand. Produktiviteten afhænger ikke af, i hvor lang tid vi arbejder, men af, hvorledes vi arbejder.

Der er i Danmark behov for en indsats på lederskabsområdet. Mange indikatorer peger på, at der i såvel private som offentlige virksomheder er behov for en øget indsats på hele ledelses- og lederskabsområdet, dvs. for kompetenceudvikling og for at de opnåede kompetencer kan komme til udfoldelse. Det sidste peger ind mod uhensigtsmæssige strukturer og mekanismer i mange eksisterende virksomheder, der ganske enkelt hæmmer innovation og  produktivitetsudvikling. Kompetenceudvikling inden for ledelsesområdet er der altid behov for; der kan givetvis i Danmark præsteres meget mere på dette felt, fx ved, at mange flere af Danmarks dygtigste topledere bidrager mere aktivt i forbindelse med kompetenceudvikling og undervisning,  og også ved, at der sker en konsolidering og oprydning inden for hele MBA-området, hvor man godt kunne antage, at der er for mange aktiviteter og tilbud set i forhold til de kompetencer, som danske universiteter råder over. Men ud over dette er der behov for organisationsudvikling i stor skala, dvs. for oprydning inde i de enkelte organisationer, offentlige og private, med henblik på at komme en række produktivitetshæmmende strukturer, processer, kulturer, belønningsformer mm til livs og erstattet med nye strukturer, samarbejdsformer, kulturer mm. Så dette handler om ledelse og lederskab, men ledelse ind i helt andre organisationsformer, end de fra industrisamfundet kendte mekaniske og hierarkiske strukturer