Lederskab og medierne (Ledelse Mandag)
29. august 2011
Når de to statsministerkandidater har været i en tv-duel – som de var nogle gange det før sommerferien, og som vi vil opleve det igen i de kommende uger og måneder – så erindrer jeg, at tv-værterne og de politiske kommentatorer på de største medier (de elektroniske) efter duellerne, hvor de mest begavede og nuancerede spørgsmål og kommentarer må forventes, stiller spørgsmålet: HVEM VANDT? Hvem kom stærkest ud af TV-duellen? Det er som efter en boksekamp, det er samme retorik, samme spørgsmål, samme stemning; eller som på en Bodega efter en bokse- eller fodboldkamp.
Det er en primitiv og fordummende måde at behandle det politiske stof på; det er at trække politisk lederskab ned på et niveau, hvor det ganske vist engang imellem er, men medierne behøver ikke at skubbe på og følge med – for ikke at sige hjælpe til.
Medierne kunne godt spille en helt anden, selvstændig og opdragende rolle. Medierne kunne godt iscenesætte debatter, iscenesætte indslag og præsentationer, forberede og stille spørgsmål, der bragte den politiske debat i andre retninger, bragte andre temaer frem, gav mulighed for andre typer af debatter, præsentationer og nuanceringer – og over for det måske i virkeligheden nægte at være med til den fordummende – og muligvis meget efterspurgte – form for tv-dækning, som vi nu i meget vid udstrækning oplever.
Dette har intet at gøre med såkaldt uafhængighed, neutralitet, objektivitet eller hvad man nu vil referere til eller kalde det. Dette handler om alle partier, om alle politikere, men det handler om en anden måde at behandle, præsentere og behandle det politiske stof på.
Tilliden til politikerne er uhørt ringe i et land som Danmark. Det kan og skal ændres. Det politiske stof trænger til at blive løftet op på et mere sagligt, værdigt og troværdigt niveau. Det kan ikke ske uden mediernes aktive medvirken.