En organisationsmodel (Ledelse Mandag)
26. september 2011
Engang – tilbage i 1960’erne – formulerede den amerikanske organisationsforsker, professor H. J. Leavitt, en organisationsmodel, der siden bl.a. er blevet omtalt som ”Leavitt’s diamant”. Modellen blev bl.a. præsenteret i en artikel i Handbook of Organizations fra 1965. Artiklen hed: Applied Organizational Change in Industry.
Leavitt’s model er blevet brugt (og ind imellem nok også misbrugt) som formentlig ingen andre organisationsmodeller i verden – og den er blevet brugt i hele verden. Modellen er primært en forandringsmodel, der siger, at de fire hovedelementer i modellen er relateret hinanden på den måde, at hvis ét af elementerne, f.eks. teknologi, ændres, så vil det have virkninger på og konsekvenser for de andre elementer. Så der er en nøje sammenhæng mellem Teknologi, Struktur, Mennesker og Opgaver. Siden har andre føjet Kulturbegrebet til og atter andre har lagt en cirkel uden om modeller, der repræsenterer Omgivelserne. Den oprindelige model ser sådan ud:
H. J. Leavitt’s model findes i stort set alle bøger om organisationsteori og forandringsledelse. Den er blevet til i det gamle industrisamfund (in industry). Jeg har benyttet den gamle model i rigtig mange sammenhænge, i artikler, bøger, foredrag mm., og det vil jeg fortsat gøre. Men jeg synes også, at det er nærliggende at genoverveje modellen i lyset af, at verden og virksomheder er meget anderledes i dag, end de var på Leavitt’s tid. Det har jeg gjort, og jeg er indtil videre kommet frem til modellen neden for.
Modellen er inspireret af Leavitt’s model, men ændret i et forsøg på bedre at kunne repræsentere og inkludere den moderne og mere innovative og menneskeafhængige virksomhed.
Den ændrede model ser sådan ud:
Som man ser, har jeg lagt vægt på viden frem for maskiner, bygninger og teknologi; jeg har lagt vægt på relationer mellem mennesker frem for struktur. Struktur handler om arbejdsdeling, handler om, hvordan vi organiserer os i afdelinger mm., men relationer mellem mennesker er et meget mere afgørende og kritisk fænomen i den moderne virksomhed end i den gamle industrielle virksomhed.
Enhver virksomhed skal gøre noget, udføre noget, levere noget, skabe resultater; enhver organisation har opgaver og formål, men jeg har i modellen valgt at benytte et begreb og et fænomen, som ligger oven over og indeholder opgaverne, nemlig begrebet mening. Mening og meningsfuldhed er meget vigtige aspekter i en virksomhed eller organisation, og det er det også i mange sammenhænge for forbrugere og kunder. Dermed bliver mening et begreb og fænomen i modellen, der binder virksomheden sammen med de grupper (kunder, klienter mm.), som virksomheden har eksterne relationer til – som er afhængige af virksomheden, og som virksomheden er afhængige af. Hele begrundelsen for og berettigelsen for virksomheden ligger her.