Mennesket som arbejdskraft og forbruger

Arbejdet spiller en meget stor rolle i det moderne samfund og i det moderne menneskes identitetsopfattelse. Langt de fleste mennesker lever livet med en dominerende og levende forestilling om, at det vigtigste i livet er at arbejde. Man skal have et arbejde. Man skal gå på arbejde. En række ordsprog i vor egen og mange andre kulturer bekræfter og understreger dette. Eks.: Arbejde adler. Arbejdet bærer lønnen i sig. Det arbejdsbegreb, vi benytter, er et økonomisk begreb.

Hvis vi forenkler, kan vi sige, at vi praktiserer et økonomisk og arbejdsmæssigt menneskesyn, der går ud på, at det enkelte menneske koster og det enkelte menneske bidrager til samfundets økonomiske værditilvækst. Ud fra den grundtænkning inddeler vi menneskets liv i tre hovedfaser. I den første fase er det accepteret, at mennesket, dvs. barnet og den unge, koster, dvs. er forsørget af forældre og i en bredere sammenhæng af samfundet; i den tredje og sidste fase er det ligeledes accepteret, at mennesket forsørges; vi taler om pension eller om passiv, men accepteret forsørgelse; og i den mellemliggende anden fase er mennesket et arbejdsfænomen, dvs. det enkelte menneske enten er på arbejdsmarkedet eller – modsat, men uønsket – er uden for arbejdsmarkedet, dvs. arbejdsløs. Skillelinjerne imellem disse faser kan påvirkes; fx kan man stimulere den enkelte unge til at gennemføre sine studier hurtigere. Og i den anden ende kan man fx påvirke den ældre borger til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det afgørende er, at mennesket fødes som og i langt overvejende grad betragtes som en potentiel eller aktuel produktionsfaktor. Det nyfødte barn plejes, får plads i vuggestue, børnehave og skole, og så hurtigt, som det er muligt, påbegyndes en undervisning, uddannelse, træning og testning af barnet og den unge, der skal bidrage til at sikre en direkte og hurtig vej frem til den unges indtræden på arbejdsmarkedet, således at den unge kan komme til at bidrage til den økonomiske udvikling i samfundet. Mennesket er først og fremmest et økonomisk fænomen, der koster penge, fødes på højeffektive lean-proces udsatte fødselsafdelinger med meget få (om nogen) sengedage, forsørges, undervises, arbejder, bidrager til værditilvæksten i samfundet og bidrager til samfundet ved at forbruge varer og tjenesteydelser.

Vi har en situation, der bl.a. er karakteriseret ved, at to hovedbestræbelser tørner sammen: På den ene side har vi en regering og et folketing, der gør alt, hvad der er muligt inden for den givne tænkning, for at få mennesker ud på arbejdsmarkedet. Og på den anden side har vi en offentlig sektor og et erhvervsliv, der udfolder alle tænkelige bestræbelser på at reducere antallet af beskæftigede medarbejdere; alle typer af virksomheder i Danmark oplever et voldsomt pres i retning af produktivitetsudvikling – bl.a. i lyset af den voldsomme globale konkurrence, og hvor mange danske virksomheders konkurrenceevne påvirkes negativt af et meget højt lønniveau i Danmark. Alle virksomheder har en øget opmærksomhed rettet mod bortrationalisering af medarbejdere eller rettet mod etablering af nye og mindre arbejdskraftkrævende produktioner.