Shift happens

Shift happens var titlen på et foredrag, som jeg lyttede til i Lausanne i Schweiz sidste år i forbindelse med et IMD-arrangement, der hed: Orchestrating Winning Performance. Foredragsholderen var Cathrine DeVrye, hvis budskab bl.a. var: You can’t drive into the future, if you are looking into a rear vision mirror! Det kan oversættes til noget i retning af: Du kan ikke bevæge dig ind i fremtiden, hvis du alene ser i bakspejlet!

Det sker, sagde hun, at vi undlader f’et i shift, men Shift sker hver dag! Og: Shit sker også hver dag! Shift kommer fx som et ønske oven fra i organisationen, og det kommer også nede fra. Shift kommer fx som feedback. Feedback er informationer, signaler, meldinger, tegn mm. til et system og dets ledelse fra systemets omgivelser og fra systemet selv. Naturlige systemer, siger vi, er i balance, når de er i stand til at lytte til feedback udefra og indefra. Det samme kan man sige om en organisation. En organisation er en levende organisme; en organisation lever i og med dens omgivelser; og en organisation lever i og med dens indre, dvs. med de mennesker, der befolker og udgør organisationen. Jeg tror, at ét af vor tids meget store problemer helt generelt er, at vi har sat alt for mange feedbacksystemer ud af kraft, ud af funktion; vi har så at sige bemægtiget os – tror vi – mange af de naturlige feedback-systemer og -mekanismer; derigennem undertrykker vi dem, og så tror vi, at alt er i orden, fordi feedback-signalerne udebliver eller ikke fremkommer på den oprindelige og naturlige måde, men enten helt undertrykkes eller fremkommer som forvrængede signaler, som vi nægter at tolke og lytte til.

Shit kommer også både inde fra og ude fra. Shit kommer fx fra en teknokrat i en centraladministration, der ikke véd, hvad der foregår ude i den enkelte institution; eller fra en politiker, der ikke har forstået, hvad fremtiden i virkeligheden har behov for; eller fra en fagforening, der forsøger at holde en struktur og nogle domæner i live, der er ved at bryde sammen; eller fra en inkompetent leder, der ikke tør forbinde sig med fremtiden og med de potentialer, der reelt er i organisationen, og som derfor ikke kommer til udfoldelse, eller fra en medarbejder, der ikke i mange år har fået ajourført sine stereotyper.

Hvorledes ajourfører man sine stereotyper?