Probana, MBA og gennemsigtighed

Probana, MBA og gennemsigtighed

Af

Steen Hildebrandt

Professor, Ph.D.

1. Baggrund

Fredag den 18. januar havde Børsen Executive et større opslag om virksomheden Probana og virksomhedens MBA-uddannelse. Min rolle har været omtalt, og i den anledning vil jeg gerne bekræfte, at jeg i begyndelsen af januar måned valgte at standse mit – i øvrigt meget kortvarige – samarbejde med Probana.

Den 1. marts havde dagbladet Børsen igen en artikel om Probana og Probanas MBA uddannelse. Jeg har skrevet en kronik i Berlingske Tidende, Berlingske Business, den 17. februar, hvor jeg mere generelt taler om MBA uddannelsen og relaterer dette til Probanas MBA uddannelse. Peter Joensen har svaret på kronikken i Berlingske Tidende, og han udtaler sig ligeledes den 1. marts til Børsen om Probanas MBA. Se min kommentar til dette i slutningen af denne tekst.  Jeg må sige: Papir er meget taknemmeligt. Jeg erindrer den gamle sætning: ”Tomme tønder buldrer mest”. Jeg skal love for, at der er bulder og rigtig mange ord. Ja, man får det indtryk, at Probans ikke eksisterende MBA uddannelse er ved at blive akkrediteret! Hvad mon det næste bliver?

Jeg får fortsat stillet en række forskellige spørgsmål i forhold til Probana – spørgsmål, som jeg gerne vil svare på, og derfor bringer jeg denne artikel ligesom jeg tidligere har bragt kronikken fra Berlingske Tidende her, således at interesserede kan se mine svar. Det er vigtigt for de, der spørger, at de får et klart svar – eller i hvert  fald et så klart svar, som det er muligt for mig at give på nuværende tidspunkt.

2. Er det en rigtig MBA uddannelse?

Ét af de spørgsmål, jeg får stillet, er: Er Probanas MBA uddannelse på niveau med andre MBA uddannelser? Lad mig svare: Det uddannelseskoncept, som jeg var i færd med at udvikle, har jeg naturligvis bragt med mig ud af Probana. Det var ikke et færdigudviklet koncept, men der var efter min egen opfattelse markante og interessante ansatser. Dette koncept er ikke aktuelt lige nu, og jeg skal derfor ikke kommentere det yderligere.

Derimod er det for potentielle studerende og andre interessant, hvad Probana nu arbejder med, og hvad det bliver til. Og det kan jeg selvsagt ikke udtale mig om i detaljer, for jeg kender det ikke. Jeg véd ikke, hvilken slags uddannelse, der bliver tale om. Men jeg håber, at det lykkes Probana at få kompetent hjælp udefra, for ellers kan jeg ikke se, hvorledes man skal kunne udvikle en MBA-uddannelse. Hermed understreger jeg også, at jeg ikke har nogen andel i eller noget ansvar for en eventuel ny MBA-uddannelse eller anden uddannelse, som Probana måtte vælge at udbyde.

Lad mig præcisere: Hvis man spørger: Er Probanas MBA uddannelse en rigtig MBA-uddannelse, så er svaret: Ja, det er den, for alle har lov til at kalde en uddannelse MBA. Så begrebet en rigtig MBA-uddannelse findes sådan set ikke. Det er vigtigt at være klar over dette som køber af  en MBA uddannelse. En MBA uddannelse er mange ting. Der er akkrediterede uddannelser; det er uddannelser, der har været igennem detaljerede faglige granskninger og vurderinger og på den baggrund er blevet godkendt. En akkreditering er et kvalitetsstempel. En ikke-akkrediteret uddannelse kan være hvad som helst, og Probanas uddannelse er en sådan ikke-akkrediteret uddannelse. Det skal man være klar over, og man skal tillige være klar over, at når man i fremtiden i forskellige sammenhænge siger, at man har en MBA-uddannelse, så vil man blive mødt med spørgsmålet: Hvorfra har du din MBA-uddannelse? Og så betyder det noget, hvilket svar man giver. At forestille sig, at Probanas MBA-uddannelse kan akkrediteres, er efter min vurdering fuldstændig urealistsisk

3. Er uddannelsen på MBA niveau?

Hvis man spørger mig: Er Probanas MBA-uddannelse på niveau med universiteternes og andre akkrediterede MBA-uddannelser, så er mit klare svar: Nej, det er den ikke. Dertil kræves der en hel anden muskelstyrke, end Probana har. Og i hvert fald kan man sige: Hvis Probana – eller for den sags skyld andre private udbydere –  mener, at deres MBA-uddannelser er på universitetsniveau, så kan og bør de gøre det samme, som universiteterne gør, nemlig være åbne. Dokumentere det. Man bør lægge sine ting frem for offentligheden. Man bør skabe gennemsigtighed.

Jeg bruger her udtrykket MBA-niveau, som om det var noget entydigt. Det er det som sagt ikke. Der er adskillige MBA-uddannelser i Danmark og tusindvis rundt om i verden. Nogle er ekstremt krævende og prestigefyldte; andre kan man næsten trække i en automat. Nogle er meget dyre; andre får man til meget moderate priser. Udtrykket, på MBA-niveau, er derfor lidt af en tilsnigelse, men jeg bruger alligevel dette udtryk, fordi vi har nogle forestillinger om, hvad MBA-uddannelser på universitetsniveau er, og det er det, jeg her sigter til. Det siger sig selv, at en privat udbyder uden nogen som helst  MBA-erfaring virkelig skal præstere noget ekstraordinært, hvis man skal komme bare i nærheden af et sådant niveau – og det er derfor ikke særlig realistisk eller sandsynligt, at det sker. Og det påhviler i hvert fald den uerfarne uddannelsesudbyder at sandsynliggøre over for kunderne, at man har evner til at kunne sigte så højt.

4. Hvad med Mini MBA’en?

Jeg får også stillet spørgsmål vedrørende den såkaldte Mini MBA-uddannelse, som Probana udbyder. Denne uddannelse er efter min vurdering helt klart ikke på MBA-niveau. Og det giver den sig sådan set heller ikke ud for at være, jfr. den lille tilføjelse: ”Mini”. Problemet opstår, fordi Probana tror og hævder, at denne Mini MBA-uddannelse kan og skal udgøre ca. en fjerdedel af en ny MBA uddannelse, der hævdes at være på MBA niveau. Og det går naturligvis ikke. Det svarer til, at man vil lade en treårig gymnasieuddannelse udgøre en tredjedel eller halvdelen af et universitetsstudium. Det kan man ikke, og det er selvfølgelig ikke i orden. Det er useriøst.

5. Kan man overføre ECTS points?

Der bliver også talt meget om ECTS-points. Akkreditering og ECTS points er to vidt forskellige ting. ECTS points er ikke noget,  som man efter min vurdering skal lægge alt for megen vægt på som køber af en sådan uddannelse. ECTS points siger intet om kvaliteten, niveauet eller sværhedsgraden af en uddannelse. ECTS-points siger alene noget om, hvilken arbejdsindsats, som udbyderen af uddannelsen hævder, at uddannelsen kræver af den studerende. Og det er selvsagt en meget elastisk størrelse. Ja, det svarer til at sælge elastik i metermål – og det kræver som bekendt stor tillid. Hertil kommer, at man ikke kan regne med, og i særlig grad nok ikke i dette tilfælde, hvor der er tale om noget nyt, at andre uddannelsesinstitutioner vil acceptere disse ECTS tal, hvorfor man ikke nødvendigvis kan regne med, at man som studerende kan få godskrevet disse tal andre steder. Man skal i hvert fald være opmærksom på, at der er en betydelig usikkerhed.

6. Er Probanas uddannelse et lukket system?

Probanas undervisningskoncept kaldes ”blended learning”. Det betyder i praksis, at der ikke er lærebøger eller andet fysisk undervisningsmateriale, men databaser eller – som det kaldes – elektroniske platforme, hvor der ligger tekster. Disse tekster er pensum. Det er anonyme tekster, der er forsynet med mere eller mindre sparsomme litteraturlister og henvisninger, og som indeholder beskrivelser af forskellige mere eller mindre relevante og mere eller mindre opdaterede versioner af teorier, modeller, referencerammer mm. Det andet element i blended learning er forelæsninger, hvor de studerende møder en underviser, der præsenterer og gennemgår vigtige dele af pensum, eksempler mm. Al øvrig kommunikation mellem Probana og den studerende foregår elektronisk, herunder besvarelse af case-opgaver og eksamensopgaver. Som studerende får man først adgang til den elektroniske platform, dvs. pensum, cases og andre tekster og informationer, når man har betalt for uddannelsen og skrevet under på forskellige juridiske formuleringer. Det kaldes i andre sammenhænge at købe katten i sækken. Eller er det ligefrem det, man forstår ved bondefangeri? Efter min opfattelse burde der ikke kunne eksistere denne form for lukkethed, og da slet ikke, når det handler om dyre og komplekse uddannelser. Det burde ikke være lovligt, og måske er det ikke lovligt, jfr. dagbladet Børsens artikel om Probana den 8. marts. Som det ses, er de to vigtigste kvalitetsparametre i blended learning: 1) Kvaliteten af indholdet på den elektroniske platform (pensum mm) og 2) Undervisernes kompetencer. Undervisernes kompetencer kan jeg ikke bedømme. Derimod har jeg haft lejlighed til at studere indholdet af den elektroniske platform på Mini MBA-studiet, og det er på den baggrund, jeg konstaterer, at uddannelsen ikke er på MBA-niveau. Det være endda langt fra. Det ser ud, som om teksterne er skrevet af bachelor-studerende med begrænset teoretisk indsigt og uden teoretisk overblik samt uden nogen som helst indsigt i praktiske ledelses- og erhvervsforhold. Når man taler med studerende på Mini MBA-studiet, får man tillige det indtryk, at de skriftlige opgaver, som disse studerende afleverer, rettes af andre studerende – bachelor-studerende?

7. Hvorfor er der ikke mere information og gennemsigtighed?

Jeg lærer aldrig at forstå, at der er mennesker, der uden videre melder sig til og betaler for uddannelser, og da slet ikke dyre MBA-uddannelser, uden eksplicit og på forhånd at få at vide, hvad hele uddannelsen indeholder. Ikke bare hvad første lektion, første modul eller første semester indeholder i grove træk. Men hvad hele uddannelsen indeholder, og i detaljer. Man har da ret til præcis information om uddannelsen: Indhold, fagbeskrivelser, pensumbeskrivelser, navne på forfattere, navne på undervisere, eksamen, vejledning, censorer, niveau, udlandsrejser/-ophold, samarbejde med andre institutioner, virksomheder mm. Eller hvis der er et advisory board, en bestyrelse el. lign., så har man da en legitim interesse i at vide, hvem der sidder i sådanne organer.  Spørg dog!

Hvis jeg ønsker at tilmelde mig en MBA-uddannelse på fx Aarhus Universitet, så kan jeg på forhånd få information om den pågældende uddannelse, ikke bare information i korte og meget generelle vendinger, men detaljeret information. Det er en selvfølge. Jeg opfordrer her Probana til at gøre det samme. Probana taler i annoncer om advisory boards, om landets dygtigste undervisere, konsulenter, ledere, forskere, om dansk pensum, fagbeskrivelser, cases, on-line og interaktive dialoger, kommunikationsfora mm. Det er fint, og det må man have fuld respekt for, men lad dog de potentielle studerende – og vi andre – få lov at se, hvad alt dette handler om, inden de studerende melder sig til noget, som de reelt intet kender til. Offentliggør dog alt dette; det er en ringe ulejlighed at lægge alt dette frem på Probanas hjemmeside eller på anden måde skabe gennemsigtighed. Lav lister med undervisernes, forskernes og konsulenternes navne, navnene på censorer og på medlemmerne af advisory boards, pensumlister, forfatternavne mm. Alt dette har afgørende betydning, når man skal vælge en uddannelse – og i særlig grad hos en udbyder, der er ny på dette felt.

Det kan vi ikke af konkurrencemæssige årsager, vil man måske hævde. Hertil vil jeg svare: Når man er på markederne for uddannelse og viden, gælder der andre konkurrencenormer. Her er åbenhed, gennemsigtighed og sammenlignelighed nøgle- og hædersord. Universiteterne – og det er på universiteterne, vi normalt møder MBA-uddannelserne – har en lang tradition for åbenhed om uddannelser og forskning. Og når man går ind på MBA-feltet og hævder, at man er på niveau med det bedste, så melder man sig ind i andre normer og traditioner, end når man er på almindelige – havde jeg nær sagt – kræmmermarkeder. Jeg taler her i overvejende grad om den etiske dimension af denne lukkethed; noget andet er den juridiske dimension, og det ser ud til, at andre tager sig af at vurdere dette, og det er der efter min vurdering også behov for.

8. MBA er en anden liga!

Det handler om viden; det handler om uddannelse; ja, det handler oven i købet om ”at bygge bro mellem den nyeste forskning og en praktisk tilgang”, som det hedder i Probanas annoncer. Man har meldt sig ind i en anden liga, når man bruger alle disse vendinger, og det opfordrer jeg bare Probana til at tage konsekvenserne af – nemlig ved at skabe den sædvanlige og seriøse gennemsigtighed, som man forventer at møde på disse felter og på dette niveau.

Som jeg har sagt i anden sammenhæng: Jeg synes, det er i orden, at både universiteter og private virksomheder udbyder uddannelser, også MBA-uddannelser. Jeg synes, der påhviler udbyderne af alle former for uddannelser et stort ansvar for at tydeliggøre, hvad man som køber får – og i særlig grad selvfølgelig, når det handler om langvarige og dyre uddannelser. Hvad er det for en uddannelse? Hvordan ser den ud? Hvem har været involveret i udvikling og opbygning? Hvad får man? Hvad kræver det at gennemføre uddannelsen? Hvad kan uddannelsen bruges til? Kan uddannelsen sammenlignes med andre uddannelser? Men som jeg også har sagt: Der påhviler også køberen af sådanne uddannelser et stort ansvar, og dette ansvar handler om at se sig for og tænke sig om!

9. Probana i Berlingske Business den  24. februar

Afslutningsvist et par bemærkninger i tilknytning til debatten i Berlingske Business om MBA-uddannelser. Peter Joensen fra Probana havde et indlæg den 24. februar, hvor han i meget brede vendinger taler om konkurrenceevne, lederuddannelse, en fornyelse af MBA-uddannelsen mm. Hans indlæg, der havde titlen: Dinosaurernes MBA,  er et slags svar på min kronik søndagen før, hvor jeg bl.a. taler om gennemsigtighed i MBA-uddannelserne. Jeg vil sige: Når man bor i et skrøbeligt glashus i forhold til MBA, som Peter Joensen gør, så ville jeg være tilbageholdende med at tale om dinosaurernes MBA. Jeg ville i den situation koncentrere mig om min egen MBA-uddannelse.

Det centrale i min kronik i relation til Probana er en henstilling om åbenhed og gennemsigtighed i Probanas uddannelser, ligesom vi har det på universiteternes MBA-uddannelser. Så kan vi nemlig lade køberne af uddannelserne bestemme, hvad der er det nye, og hvad der er dinosaurernes MBA-begreb. Lad køberne af uddannelserne bestemme, hvad de ønsker ud fra klare vurderinger og sammenligninger af, hvad de kan få på markedet! Alt dette går Peter Joensen helt uden om, selv om det var det centrale i min artikel. Hvorfor ikke tale om det essentielle, som ikke er de andres MBA-uddannelser, men Probanas MBA-uddannelse? Er det, fordi det er en tom skal? Er det, fordi der ikke er noget at tale om?

Et eksempel: ”Vores uddannelser er tilrettelagt af dygtige undervisere fra offentlige uddannelsesinstitutioner”, siger Peter Joensen. Og jeg siger: Lad offentligheden vide, hvem disse mennesker er. Når det handler om den slags uddannelser, så er personerne bag ved meget vigtige. Vi har ”samme høje faglighed som på andre MBA-uddannelser, dog tilpasset et moderne arbejdsmarked”, siger Peter Joensen, og jeg siger: Fortæl, hvad Probanas MBA-niveau er ved bl.a. at fortælle, hvad pensum er. Igen siger jeg: Åbenhed. Fremlæg pensum, navnene på lærere, censorer, samarbejdspartnere mm., således at der netop er den åbenhed og klarhed, der hører til et seriøst marked for sådanne komplekse produkter.