Bæredygtig skoleledelse

Bæredygtighed er en oversættelse af det engelske ord sustainability, der kommer af sustain. Sustain betyder at støtte, holde oppe, bære. At noget er bæredygtigt betyder altså, at det er i stand til at bære eller opretholde noget andet eller sig selv.

Bæredygtighed handler i det ene yderpunkt om at opretholde kloden, handler om at kloden kan holde og kan holdes oppe. I det andet yderpunkt handler bæredygtighed om, at jeg kan holde og opretholde mig selv. Bæredygtighed handler om kloden og om individer på kloden. Kloden som et kæmpestort fysisk og biologisk system, og individet som det guddommelige væsen, det helt særlige væsen, der har fået en evne, en ånd, en bevidsthed, der indebærer, at mennesket kan tænke på og have billeder af og planer for fremtiden. Mennesket kan træffe beslutninger, der rækker langt ud over dets egne umiddelbare behov. Ja, mennesket kan destruere selve kloden. Derfor er det nødvendigt at knytte begreberne bæredygtighed og ledelse sammen og dernæst at knytte disse to begreber sammen med begrebet en verdensborger. Verdensborgeren er det individ, der bidrager til at holde kloden oppe eller med Peter Kemps ord: ”Verdensborgeren betyder i vor tid det menneske, der tager nutidens store brændende globale problemer op for at bidrage til løsninger, der kan være til gavn for hele menneskeheden”.

Begrebet bæredygtighed er i sin vorden og skal i de nærmeste år udfoldes og konkretiseres til en slags bio- eller livsvidenskab, en videnskab om kloden, om liv på kloden og om klodens og livets bæredygtige udvikling. Heri ligger en invitation til og et krav om faglighed og om tværfaglighed. Nogle af de fagligheder (videnskaber), som vi kender i dag, må antages at være indledninger og forsøg, der i fremtiden skal integreres i og udvikle sig til helt nye videnskaber, som på den måde kommer til at rumme stedse større helheder og forklaringskonstruktioner.

Udviklingen inden for moderne neurovidenskab vil være en vigtig del af dette, fordi dette videnskabsfelt bl.a. bidrager til belysning af menneskets bevidsthed og dermed til forståelse af den mangfoldighed af beslutninger, som individer og grupper af individer træffer eller ikke træffer. Et aspekt af dette handler om begrebet empati og om vor forståelse af spejlneuronernes funktion og potentialer, altså i virkeligheden spørgsmålet om, hvordan den moderne verdensborger ser ud og udvikles.

I fremtiden må der arbejdes med det på samme tid brede og dybe bæredygtighedsbegreb – klodens og individets udvikling. Det begynder i skolen. Det kræver, at der i udgangspunktet er en grundlæggende forståelse for og accept af den umådeligt store og mangfoldige viden, der allerede nu er akkumuleret inden for en lang række forskellige videnskaber, og som på mange forskellige måder peger ind mod et centrum, der godt kunne hedde kloden og liv på kloden, klodens og livets bæredygtige udvikling.

Vi kunne tale om bæredygtighedens dimensioner, således som f.eks. Peter Kemp gør det i Verdensborgeren. Vi kunne eksplicitere disse dimensioner til f.eks. at omfatte bæredygtighed som et etisk begreb, et eksistentielt neurovidenskabeligt begreb, et pædagogisk begreb, et socialt begreb, et naturfilosofisk begreb, et biologisk begreb, et økonomisk begreb og et retsligt begreb

Vi står derfor over for en grundlæggende udfordring, der handler om inklusion, dvs. handler om accept af den mangfoldighed, der på den ene side karakteriserer kloden og livet på kloden, og den mangfoldighed og de indbyrdes modsætninger, der på den anden side karakteriserer den videnskabelige viden, der er akkumuleret om kloden og livet på kloden.

Bæredygtig ledelse har som formål at fremme bæredygtighed. Bæredygtighed forstået på tre niveauer: 1. Det enkelte menneske/elev, 2. Den enkelte virksomhed/skole og 3. Helheden/omgivelserne. Bæredygtig ledelse praktiseres af et enkelt eller flere mennesker i forening. Bæredygtig ledelse er adfærd, dvs. praktiserede holdninger, principper og værdier. Bæredygtig ledelse er adfærd og handlinger, der fremmer de tre nævnte eller er relateret til de tre tre nævnte bæredygtighedsniveauer. Bæredygtighed kommer inde fra det enkelte menneske. Derfor er bæredygtig ledelse i første omgang et individuelt anliggende, nemlig en indre kontakt, en indre fordybelse hos det enkelte menneske, der resulterer i en indre orientering og en indre selv- og verdensopfattelse, der dernæst giver sig udslag i, hvad vi kunne kalde en bæredygtig lederadfærd. Herfra kan bæredygtig ledelse brede sig i en organisation gennem en proces, der involverer flere og flere mennesker og flere og flere bæredygtighedsdimensioner og –elementer. Men bæredygtighed begynder i og med det enkelte menneske. Som det ene udgangspunkt. I den anden ende kan der og vil der i stedse større omfang eksistere regler, forskrifter, regulativer, aftaler mm., der fremmer bæredygtighed på forskellige områder, og som ledere har at følge – på samme måde, som de må følge andre regler mv.

Skoleledere såvel som lærere har en uomtvistelig stor indflydelse – dels på hinanden, og dels på de børn og unge, som de er i kontakt med. Den lederadfærd og den læreradfærd, der praktiseres på den enkelte skole, har stor – afgørende – betydning for de børn og unge, der er på skolen samt for de lærere og andre mennesker, der er en del af skolen. Dette véd vi. Taget i betragtning, hvor vigtig bæredygtighed i de nævnte dimensioner er  for det enkelte menneske og for skolen og samfundet, kræver det ingen særlig argumentation at hævde, at den måde, som bæredygtighed adresseres og praktiseres på i den enkelte skole og i folkeskolen som helhed, er meget vigtig.

Den praktiserede lederadfærd på den enkelte skole kan som nævnt være et resultat dels af indre processer i den enkelte leder/lærer og dels af ydre krav, fx lovgivning og kommunale beslutninger. Denne lederadfærd kan i praksis rettes mod mange forskellige formål og i mange retninger. Lad mig i ovordnede formuleringer nævne nogle eksempler:

– Den praktiserede pædagogik; den måde, børn og unge omgås og behandles på.

– Den praktiserede personalepolitik; den måde, ansatte omgås og behandles på.

– Den måde, man kommunikerer og informerer på. Mødekultur, kollegialt samvær.

– De faglige prioritering og valg, der foretages.

– Mad- og spisekulturen på skolen.

– Aktiviteter af forskellig art på skolen i årets løb.

– Samarbejdsrelationer og –temaer i forhold til interessenter i det omgivende samfund.

– Skolens fysiske indretning og funktionsmåde.

Det er verdensborgere, der skal bidrage til en stedse mere bæredygtig udvikling på kloden. Fremtidsforskeren Jeremy Rifkin taler i den forbindelse om et spring i den globale empati. ”Miraklet starter i klasseværelset”. Sådan hed en overskrift i dagbladet Politiken den 21. februar 2012.  Klasseværelset er det sted, hvor verdensborgere udvikles. Processen frem mod dette spring i den globale empati er i gang, selv om det ikke er let at se det i en periode med mistillid, angst og krig. Udfordringen er at skabe social tillid på globalt plan, hvis menneskeheden skal kunne udvikle sig i en stedse mere bæredygtig retning eller til det, som Rifkin kalder en “gnidningsfri, integreret, socialt retfærdig og bæredygtig planetarisk økonomi.” Meget store ord, men måske ikke så store, hvis vi forestiller os dem tage konkret form i klasseværelser fyldt med nysgerrige børn, der ikke er hæmmet af fortidens mistillids- og tankemønstre, men som, allerede før de kommer ind i klasseværelset, befinder sig i, hvad man kunne kalde blogosfærens sociale netværk. De er globalt orienterede i deres bevidsthed og kommunikation. Klasseværelser bliver i dette billede laboratorier til forberedelse af biosfære- og eksistentiel bevidsthed for opvoksende generationer. Børn oplæres i den indsigt, at alt, hvad de gør, hele deres livsform, har et økologisk aftryk, som påvirker livet for alle medskabninger og for den biosfære, hvor vi sammen lever. Børnene forstår, at vi er lige så tæt forbundne med hinanden i biosfærens økosystemer, som vi er i blogosfærens sociale netværk. De overfører deres empatiske følelser til biosfæren og skaber social tillid på globalt plan. De bidrager til at sammenhængskraften i det små og i det store bevares og udvikles. Nye verdensborgere.

At arbejde med bæredygtig udvikling og med at udvikle den slags klasseværelser for verdensborgere, som jeg her har nævnt, bør være en vision og en aktuel bestræbelse.