Fremtidens lære og potentialer

”Der er god grund til at sige, at den moderne tidsalder er slut”, sagde Václav Havel engang, og han føjede til:  ”I dag er der meget, der tyder på, at vi er i en overgangsperiode, hvor noget er på vej ud, og en ny smertefuld fødsel er sat i gang. Det synes som om, noget er ved at forgå og har udtømt sig selv, mens noget andet, stadig udefinerligt, er ved at opstå fra ruinerne”.

I O. Scharmer og K. Kaufers nye bog, Leading from the emerging future, udfoldes dette tema. Der er to grundlæggende begreber og problemstillinger i bogen. Det ene er lederskab. Det andet handler om den ankommende eller emergerende fremtid og om at lære af den. Det handler om at bryde med et gammelt og rodfæstet mønster i vores civilisation, nemlig udelukkende at lære af fortiden og herefter bevæge sig ind i fremtiden med denne lære fra fortiden. Et centralt tema i bogen er det modsatte, nemlig at forsøge at knytte an til og lære af den ankommende fremtid og de potentialer, som denne fremtid indeholder. Forfatterne benytter begrebet presencing, som på dansk er oversat til udtrykket: skabende nærvær.

Forfatterne har et meget stærkt argument for denne supplerende tilgang til læring og lederskab, nemlig at det er tydeligt, at vi ikke kan forstå og håndtere nutidens store lederskabsproblemer med den lære og de metoder og tilgange, som vi har med os fra fortiden. Så problemerne hober sig op, hvorfor vi da også på flere og flere områder taler – ikke bare om problemer, men om kriser: Finans, fødevarer, energiforsyning, vand, ressourceknaphed, klima, fattigdom, massevandringer, fundamentalisme, terrorisme mm.

Det er uden for diskussion, at verden befinder sig i en meget sammensat krisesituation, som formentlig er uden sidestykke i verdenshistorien. Intet tyder på, at vi har at gøre med fænomener, som bare vil gå over, eller som det nok skal lykkes os at håndtere uden store grundlæggende tankeændringer. Vores verden er som vore tanker. Vores måde at indrette verden på og leve i verden på, er et spejl af vore tanker og holdninger. Gårsdagens tanker om økonomi manifesterer sig i dagens økonomiske institutioner. Gårsdagens tanker om lederskab kommer til udtryk i den måde, som vi i dag praktiserer lederskab på. Og heraf følger også, at de problemer, som vi har i dag, er et resultat af gårsdagens tanker og løsninger.

Vores evne til at skifte fra hele tiden at reagere på fortiden, så det i virkeligheden er fortiden, der bestemmer, til i stedet for at læne os ind mod, ja ikke bare læne os ind mod, men om at være kreativt medskabende og lærende i forhold til fremtiden, den ankommende fremtid, er måske vor tids mest centrale lederskabsevne og ledelsesudfordring. Det kræver et skift i holdning og tilgang. Det kræver mod, fordi vi skal slippe mønstre, som vi er fortrolige med, men som på flere og flere områder ikke hjælper os, men som tvært imod gør det modsatte. Hvorfor er det så svært at slippe fortidens mønstre og bånd? Hvorfor er det så svært at komme ind til de kreative rum og processer, som vi godt véd er der? Det er det bl.a., fordi vi har nogle indre fjender, som holder os tilbage. Disse fjender er den dømmende stemme, som skyder alle nye tanker og begreber ned. Det er den kyniske stemme, der forhindrer os i at lytte tillidsfuldt til vores eget hjerte og intuition, og det er frygtens stemme, som prøver at forhindre, at vi giver slip på det, vi har og på den, vi er. Vi holdes fast af disse fjender, som vi alle kender så udmærket.