Ny nordisk ledelse – Norden og FN’s 17 verdensmål

Af
Steen Hildebrandt, Ph.D.
Professor og adjungeret professor

Verden står ved et vendepunkt, hvor de nordiske lande og en ny form for nordisk ledelse kan komme til at spille en meget betydelig rolle. Ikke bare i kraft af nordisk ledelse, men i kraft af de nordiske samfundsmodeller, de nordiske landes kultur og tradition for folkeskoler, uddannelse, samarbejde, arbejdsmarked, demokrati, både de nationale demokratier og mange lokale former for demokrati. Nordisk ledelse er selvfølgelig en realitet, men der er også så store forskelle på ledelse inden for hvert af de nordiske lande og imellem landene, at nordisk ledelse er et meget skrøbeligt begreb. Der findes diktatorisk, hård, ikke-involverende ledelse, kæft-trit-og-retning ledelse, og der findes ledelse, der nærmer sig ikke-ledelse, og som repræsenterer en slaphed og en ineffektivitet, som er skadelig for alle involverede og berørte. Der findes rå topledelse, og der findes virksomheder, der praktiserer en særlig form for nordisk selvledelse, der i nogle tilfælde fører til sublim kvalitet og produktivitet, og i andre tilfælde til slendrian og ressourcespild af værste slags. Alt dette for at sige: Der er grænser for, hvor langt vi kan drive den nordiske ledelsesdefinition.

På den anden side: De nordiske samfund er meget specielle, og uanset landenes forskellige roller og tilgange til fx Det Europæiske Fællesskab, så har de nogle fælles kvaliteter og et praktiseret menneskesyn, der er ved at bære igennem til folkelige forståelser af en ny tids samfundsform og –orden, der bl.a. rummer begreber som bæredygtighed og resiliens. Forskningscentre og –grupper i alle de nordiske lande gør sig bemærket på disse felter; en række nordiske virksomheder gør sig bemærket både i Norden og globalt på grund af deres måde at tage ansvar for natur og samfund på, deres måde at tage ansvar for mennesker og udvikling på, deres tilgang til bæredygtighed og CSR og i det hele taget deres globale udsyn. Og igen skal det bemærkes, at der er en variation, der indebærer, at vi har striber af virksomheder, hvorom vi kan sige det modsatte: De er ignoranter og uansvarlige, de giver pokker i mennesker og natur, hvis de kan score nogle kortsigtede pengegevinster osv. Så billedet er også her broget, men hovedtendensen er nok meget klar: Bæredygtighed og ansvarlighed.

Med alt det, som nordisk ledelse og de nordiske samfundsmodeller repræsenterer, lad os se frem og ud. Man kan ikke lede, uden at have noget at lede efter. Verden har fået noget nyt at lede efter. Den 26. september 2015 vil gå over i verdenshistorien som en meget speciel dag. Under ledelse af den danske formand for FN’s generalforsamling, Mogens Lykketoft, vedtog generalforsamlingen denne dag 17 hovedmål og 169 delmål, og 193 statsledere skrev under – også de nordiske landes statsledere. Hermed har verden for første gang i verdens historie nogle fælles og ret klare mål at lede efter. Ledelse og mål er to sider af samme sag. De 17 mål, eller verdensmålene, som de også kaldes, kalder på ledelse i en helt usædvanlig grad. Og det er også ledelse, der over en periode på flere år har ført FN og FN-landene frem til denne enighed. Nogle taler om verdens største og længste konsultations- og konsensusproces. Man må forestille sig en næsten uendelig lang række af møder, rejser, middage, frokoster, papirer, udkast, referater, udvekslinger, samtaler, mæglinger, konferencer, seminarer mm., der handler om: udryddelse af fattigdom og sult, opnå fødevaresikkerhed, bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug, sikre et sundere liv for alle, sikre kvalitetsuddannelser for alle, opnå ligestilling og styrke kvinder og pigers position i samfundet, sikre bæredygtig forvaltning af vandressourcer, sikre adgang til bæredygtige og pålidelige energikilder, fremme bæredygtig økonomisk vækst, bygge holdbar infrastruktur, reducere ulighed, bygge bæredygtige byer, sikre at forbrug og produktionssystemer er bæredygtige, bekæmpe klimaændringer og konsekvenserne af disse, fremme bæredygtigt brug af havene, beskytte og fremme økosystemer og naturressourcer på en bæredygtig made, fremme fredelige, inkluderende og retfærdige samfund og styrke globalt samarbejde for bæredygtig udvikling.

Man kan spørge: Er det til at forstå? Er det noget, man praktisk kan arbejde med i de nordiske landes regeringer, parlamenter, byråd, kommunale forvaltninger, private virksomheder, fonde mm? Ja, det er det. Et det operationelt og entydigt? Nej! Kan man melde hus forbi, hvis man vil? Ja. Der er på en måde frit valg: Man kan vælge det standpunkt, at dette er så generelt og bredt formuleret, at det er umuligt at forholde sig til det. Eller man kan vælge at se den substans, der også er i alle målene, nemlig at dette også handler om mig. Det handler om alle. ”Det handler om alle mennesker i alle lande”, sagde Mogens Lykketoft ved en præsentation af målene. Det er indtil videre frivilligt, om man vil indtage det ene eller det andet standpunkt. Mange vil indtage det første standpunkt. Det er det letteste og det mest enkle på kort sigt. Andre vælger det vanskelige, men kloge og langsigtede. De vælger at arbejde med langsigtet ledelse i den kortsigtede verden, som dette i virkeligheden handler om, nemlig en verden, hvor vi både skal tænke og handle kort- og langsigtet. Både-og! Kender de nordiske lande og nordisk ledelse sin besøgelsestid? Er de nordiske landes erhvervsledere og politiske ledere, ikke mindst alle de politiske ledere ude i kommuner og lokalområder, kl over, hvilke potentialer, der ligger i verdensmålene?

Verdensmålene er et opgør med den opsplitningstænkning, der har karakteriseret de sidste 2-300 hundrede års filosofi, politik, videnskab, ledelse mm., og som formentlig er ved at rinde ud. Det sker ikke hurtigt, men det sker, bl.a. fordi det er alt for tydeligt, at denne tænkning har bragt og fortsat vil bringe kloden på en stedse mere farlig kurs frem mod opbrud og sammenbrud. Denne kurs skal ændres, og det skal verdensmålene hjælpe med til. Jeg ser dette som et uhyre vigtigt skridt i klodens udvikling. Der er en voksende erkendelse af det, som alle astronauterne har set og mærket, nemlig at alt på kloden er forbundet. Det er måske i virkeligheden den vigtigste globale læresætning, som rumrejserne har givet menneskeheden: Det hele hænger sammen. Kloden er umådelig smuk, lille og sårbar. Alt på kloden er forbundet. Det er interessant og vigtigt at huske på, at vi i vores opvækst, i skoler og på universiteter i mange sammenhænge har lært det modsatte: Vi har lært, at det hele kan skilles ad. Vi har lært at optimere hver enkelt del for sig. Vi piller det hele fra hinanden og interesserer os for delene. I realiteten fører det til suboptimering, men det kalder vi det ofte ikke. Vi kalder det optimering og bilder os selv ind, at vi kan optimere på hvert enkelt delområde og på den måde komme frem til det samlet set bedste resultat. Men det er en fejlslutning. Vi kommer ofte til noget, der samlet set er meget ringere, end det globale optimum. Det er det globale optimum – både i matematisk forstand og i den virkelige fysiske verden, vi nu skal til at arbejde med. Og det kræver ændrede ledelses- og organisationsopfattelser. Det kræver ikke bare nordisk, det kræver ny nordisk ledelse. Der er for mig ingen tvivl om, at nordisk ledelse, hvor ujævnt og mangefacetteret det end er, har noget markant at byde på her. Det kræver, at vi kender vores besøgelsestid og begynder at se på disse mål – ikke som problemer, men som muligheder for vore lande, institutioner og virksomheder.

Dette er på mange måder mere et spørgsmål om vilje, end det er et spørgsmål om vores evner. Vor viden er enorm, men vor evne til at nyttiggøre og implementere denne viden er alt for begrænset. Ny nordisk ledelse skal handle om at bringe al den viden, vi har om naturen, kloden, ledelse, pædagogik, religionerne mm i spil, således at denne viden bringes i anvendelse i forbindelse med ledelsesprocesser, der handler om en bæredygtig global udvikling – som det eneste realistiske udviklingsscenarium overhovedet. Verdensmålene repræsenterer et ledelsesfilosofisk og ledelsespraktisk ledelsesindslag i en i øvrigt meget kaotisk verden. Dette skal vi forstå, forholde os til, udfolde og udnytte. Det er ny nordisk ledelse.