Godt nytår!

Når man betragter samfundsudviklingen over årtier – for ikke at tale om århundreder, er det meget tydeligt, at der sker store værdi- og holdningsændringer i de enkelte samfund og på kloden som helhed. Op gennem 1900-tallet er der udviklet en industriel produktionskultur, som er kommet til at præge, ja dominere, hele verden. Det er en simpel økonomisk vækst- og produktionstænkning, der har udviklet sig, og som har fået afgørende indflydelse på den måde, som vi tænker samfund, succes, udvikling og politik på. Det er en udvikling, der har ændret verden og som har ført meget godt med sig.

Lytter man til politikerne, så er de bl.a. optaget af økonomisk vækst. Der skal gang i hjulene igen – siger vi. Vi skal tilbage på vækstsporet. Vi skal ud af den tunnel, som vi i øjeblikket befinder os i. Ja, nogle begynder at skimte lys forude; og lys forude betyder i denne sammenhæng, at vi er på vej tilbage til det velfærdssamfund, som vi kendte før krisen. Tilbage til det gamle.

Men er det muligt og ønskeligt?

Måske skal vi til at se på både virksomheds- og arbejdssiden med andre briller? Når det handler om virksomhedssiden, skal der måske arbejdes – ikke med simpel kortsigtet økonomisk produktivitet, men med bæredygtig produktivitet; det hjælper jo ikke, at vi bare forøger produktiviteten på kort sigt med alle mulige kortsigtede midler, hvis konsekvensen bare er et forringet arbejdsmiljø, nedslidning og udnyttelse af naturen, mere sygefravær, mere stress, mindre innovation og mindre egentlig nytænkning mm. Vi bliver måske i den sammenhæng også nødt til at arbejde mere med begrebet socialøkonomiske virksomheder; sådanne virksomheder er en af de veje, vi kan gå i vore forsøg på at udvikle nye virksomheder, hvor sociale og miljømæssige hensyn er en del af forretningsmodellen, og hvor man derfor udvikler virksomheder, der ikke kan og ikke skal arbejde og konkurrere på almindelige konkurrencevilkår.

Vi må også acceptere, at der i samfundet er mennesker, der ikke kan arbejde på det arbejdsmarked, som vi lige nu har udviklet. Der er endda rigtig mange mennesker i det danske samfund, der – uanset hvad regeringen og arbejdsmarkedets parter gør inden for den gældende arbejds-, virksomheds- og løntænkning – aldrig nogensinde kommer ud på arbejdsmarkedet og aldrig nogensinde kommer ind i en virksomhed på normale vilkår.

Vi bliver nødt til at tage hul på en debat om, hvad begreber som arbejde, velfærd, vækst og virksomhed skal indeholde. Politikerne ser ud til at mene, at det er en diskussion, som vi endnu ikke er i stand til eller ikke er modne til at tage i det danske samfund, så derfor taler vi, som om alt er ved det gamle – eller rettere: Som om alt snart igen er ved det gamle. Vi lyver for hinanden. Vi forsøger at bilde os selv og hinanden en masse historier på ærmet, som vi godt  véd er usande.

Mange ting, rigtig mange ting – i verden og i vort eget samfund – viser, at vi ikke bare kan fortsætte denne simple økonomiske væksttænkning, uden at det med meget stor sandsynlighed, ja formentlig med sikkerhed, vil føre til ødelæggelse af kloden, vil føre til destruktion af liv og strukturer på kloden. Meget tyder på, at vi ikke kan fortsætte den industrielle udvikling, som vi har drevet frem inden for de sidste par hundrede år – dvs. inden for en uendelig lille, næsten mikroskopisk lille del af klodens historie. Nye fremtider, nye veje, nye værdier og holdninger er mulige. Det viser historien os.