Bæredygtig

FN’s tidligere generalsekretær U Thant (1909-1974) sagde engang: ”Verden vil ikke leve i harmoni, så længe to tredjedele af dens indbyggere finder det vanskeligt overhovedet at leve i den”. Og det er ikke bare vanskeligt, det er næsten ubærligt for mange mennesker overhovedet at overleve, for ikke at tale om at leve.

Da jeg var studerende i 1960’erne stod der i en af mine økonomilærebøger, citeret efter hukommelsen: ”Økonomi er videnskaben om knaphedens lov. Økonomi handler om at holde hus med knappe goder. Der findes knappe goder, og der findes frie goder. Som eksempler på frie goder kan nævnes luft og vand”. Underforstået: Frie goder skal der ikke økonomiseres med, for de forekommer i ubegrænsede mængder. Er det ikke interessant? Eller rettere sagt: Det er mere end interessant; det er skræmmende! Hvad er det, der siges? Der siges, at på en i historisk sammenhæng uendelig kort periode har verden, og det vil i praksis primært sige de vestlige industrisamfund,  opført sig så vildt og totalt uhæmmet, at to grundbetingelser for alt liv på kloden, nemlig ren luft og rent vand, i denne ekstremt korte periode er gået fra at være til stede i så store mængder, at de blev betragtet som frie, til nu at repræsentere en kæmpeudfordring, for ikke at sige et kæmpeproblem, der i aller højeste grad kalder på, at der skal økonomiseres. Den proces var selvfølgelig startet før 1960’erne, men man så ikke på det, der var sket indtil da, med den nødvendige alvor og selvfølgelig heller ikke med den indsigt, vi har nu. Det er ikke uden grund, at der i disse år verden over er ved at opstå en ny økonomi, nemlig en økologisk økonomi. Det er skræmmende, at den industrielle udvikling på så få år (som er ingen tid i det store billede) har skabt så meget skade på hele kloden, at de økonomiske lærebøger må omskrives. Den økologiske økonomi er i vækst verden over, og inden vi får set os om, er mange flere kapitler i de økonomiske lærebøger ikke bare justeret, men udskiftet.

I fremtiden må der arbejdes med det på samme tid brede og dybe bæredygtighedsbegreb – klodens og individets udvikling. Det begynder i skolen. Det kræver, at der i udgangspunktet er en grundlæggende forståelse for og accept af den umådeligt store og mangfoldige viden, der allerede nu er akkumuleret inden for en lang række forskellige videnskaber, og som på mange forskellige måder peger ind mod et centrum, der godt kunne hedde kloden og liv på kloden, klodens og livets bæredygtige udvikling. Vi kunne tale om bæredygtighedens dimensioner, således som f.eks. Peter Kemp gør det i bogen Verdensborgeren. Vi kunne eksplicitere disse dimensioner til f.eks. at omfatte bæredygtighed som et etisk begreb, et eksistentielt neurovidenskabeligt begreb, et pædagogisk begreb, et socialt begreb, et naturfilosofisk begreb, et biologisk begreb, et økonomisk begreb og et retsligt begreb. Vi står derfor over for en grundlæggende udfordring, der handler om inklusion, dvs. handler om accept af den mangfoldighed, der på den ene side karakteriserer kloden og livet på kloden, og den mangfoldighed og også de indbyrdes modsætninger, der på den anden side karakteriserer den videnskabelige viden, der er akkumuleret om kloden og livet på kloden.