”Hvis jeg slår dig ihjel, kan du jo ikke købe noget af mig bagefter”

Der er mange aktuelle anledninger til pessimisme, når det gælder samspillet mellem vækst og bæredygtighed, indrømmer bogaktuelle Steen Hildebrandt. Alligevel er han grundlæggende optimistisk. Ikke på grund af det politiske lederskab, som har svigtet, men på grund af yngre generationers øgede bevidsthed om klima og bæredygtighed og dét, han kalder ’erhvervslivets kloge grådighed’

Af Johannes Henriksen

Da balladen om DONG i sidste uge var på sit højeste, skrev Steen Hildebrandt et blogindlæg til Ugebrevet Mandag Morgen. ”Symptomet DONG” hed blogindlægget, som i løbet af få timer havde fået mere end 10.000 sidevisninger på Mandag Morgens hjemmeside.

Blogindlægget satte ord på den kritik af regeringens aftale om at sælge 19 procent af aktierne i DONG til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, som i dagene og ugerne forinden have fået over 200.000 danskere til at skrive under på en protest mod salget.

Torsdag blev salget af DONG-aktierne så vedtaget i Folketinget. Og Steen Hildebrandt gør sig ingen illusioner om, at hverken blogindlæg eller underskriftindsamlinger kan ændre den politiske virkelighed over night.

Alligevel er de udtryk for en bevægelse, et nybrud i forbrugernes og vælgernes adfærd, som ifølge den 70-årige professor i organisation og ledelse, ikke bare er interessant, men på længere sigt også politisk potent.

”Aktuelt ser vi en række bevægelser i debatten om klima, vækst og bæredygtighed, som er hjulpet på vej af de elektroniske mediers muligheder, og som forstærkes af en stigende bevidsthed om, og en øget indsigt i, hvordan verden hænger sammen”, siger Steen Hildebrandt.

Den kloge grådighed

Omringet af stakkevis af bøger og gavevin fra sin netop afholdte 70 års reception, fortæller Steen Hildebrandt om sin nye bog Vækst & bæredygtighed, der er udkommet i anledning af fødselsdagen. Her anlægger Hildebrandt et bredt perspektiv på den vækst- og konkurrencetænkning, som ifølge forfatteren har ført til den dybe globale splittelse og krise, vi befinder os midt i.

Hovedanliggendet er, at vækst og bæredygtighed ikke behøver at være modsætninger. ”Uden vækst, ingen bæredygtighed. Uden bæredygtighed, ingen vækst”, som det hedder i bogen.

”Vækst og bæredygtighed hænger sammen. I disse år ser vi en bevægelse, hvor de store globale virksomheder, fra Kina til USA, begynder at indse, at hvis de skal blive ved med at tjene penge, så kræver det, at forbrugerne, befolkningerne, ikke bare overlever, men også er sunde, mobile og købedygtige”, fortæller Steen Hildebrandt.

Han kalder det for erhvervslivets ’kloge grådighed’. Pointen er, at den kortsigtede og snævert økonomiske vækstideologi, som har præget og fortsat præger mange virksomheder, er begyndt at demonstrere sin utilstrækkelighed. Virksomhederne, ikke mindst de store globale selskaber, er begyndt at få øjnene op for, at bæredygtighed ikke bare er en naiv bevægelse, men simpelthen en nødvendighed, hvid de vil bestå som virksomheder – også om hundrede år.

”Bæredygtighed er ved at blive en del af moderne virksomheders DNA. De har en åbenlys interesse i ikke blot at kunne afsætte deres produkter her og nu, men også til de kommende generationer”, påpeger Steen Hildebrandt.

Han nævner den amerikanske finansanalytiker Joseph H. Bragdons bog ”Profit for Life”, som undersøger 80 transnationale virksomheders adfærd. Bragdon spørger, om vi kan finde virksomheder, som tager et økonomisk, miljømæssigt og socialt ansvar, og som samtidig kan tjene penge. Svaret er ja.

”Virksomheder som Wal-Mart, Toyota og herhjemme Novo er eksempler på virksomheder, som har masser af kortsigtet fokus på økonomisk vækst. Men som samtidig er kloge nok til at vide, at hvis ikke de kommunikerer, at de også tager et større ansvar, nationalt og globalt, så vil forbrugerne forlade dem. Så det gør de i stigende grad”, siger Steen Hildebrandt.

Grænser for vækst

Hildebrandt har fulgt virksomheders gøren og laden længe nok til at forstå, at træerne ikke vokser ind i himlen. Tilbage i 1970’erne med Romklubbens diskussioner om ’Grænser for vækst’ opstod for første gang en erkendelse af, at kloden simpelthen ikke kan holde til eksponentielle vækstrater år efter år.

”Men den diskussion forstummede i 1980’erne, anført af politikere som Margaret Thatcher og Ronald Reagan, som med økonomen Milton Friedman som ideologisk afsæt, satte virksomhederne og finansmarkederne fri i en vækstrus, som er fortsat frem til i dag.”

”The social responsibility of business is profit”, sagde Friedman. Virksomhederne skal tjene penge. Så mange og så hurtigt som muligt. Så har vi staterne til at rydde op, sørge for uddannelse og lappe folk sammen, hvis de bliver syge. Også Danmark er i dag i vidt omfang underlagt denne kortsigtede væksttænkning, understreger Hildebrandt.

Men i stedet for at betragte vækstsporet og bæredygtighedstænkningen som to lejre, der står uhjælpeligt fastlåst over for hinanden, skal vi åbne øjnene for, at vækst og bæredygtighed, både historisk og aktuelt, gensidigt betinger hinanden, påpeger Steen Hildebrandt. Det hænger ifølge ham ikke mindst sammen med, at vækst og bæredygtighed er to helt fundamentale menneskelige instinkter eller tilbøjeligheder.

”Vores begær efter vækst hænger sammen med menneskets grundlæggende impuls efter at sikre sin egen overlevelse. Men også forestillingen om naturen som et kredsløb, hvor vores børn og de kommende generationer skal sikres de bedste betingelser, er et menneskeligt grundtræk”, siger Steen Hildebrandt.

Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at komme ud af det dødvande, den globale verdensorden aktuelt befinder sig i, er vi ifølge Hildebrandt nødt til at besinde os på, at både vækst- og bæredygtighedstænkningen hører med til det at være menneske. Derfor kan det heller ikke nytte noget at anskue det som et enten-eller. Både begæret efter vækst og ønsket om bæredygtighed er en del af fremtidens løsninger, understreger han.

Solidaritet var god forretning

Når væksttanken aktuelt møder så voldsom kritik, skyldes det ifølge Hildebrandt især, at vores vækstbegreb er snævret ind til udelukkende at handle om materiel og økonomisk vækst. Men faktisk er den danske velfærdsmodel blevet til med afsæt i en langt bredere væksttænkning, påpeger Steen Hildebrandt.

”Fremtidens Danmark” hed socialdemokraternes program fra 1945, som skulle bringe Danmark ud af verdenskrigens skygge. For Hildebrandt er socialdemokraternes efterkrigsprogram et eksempel på en vækst-tænkning, som ikke kun handlede om ensidig økonomisk vækst.

”Med Fremtidens Danmark ønskede man at lave et samlet løft af befolkningens livskvalitet. Det var et vækstbegreb, som også omfattede dannelse, uddannelse, fællesskab og solidaritet”, siger Steen Hildebrandt.

Udviklingen af Velfærdsdanmark var derfor også et historisk eksempel på en frugtbar alliance mellem den kapitalistiske profittænkning og den solidariske bestræbelse på at fordele samfundets goder til alle, hævder han.

”Det gik simpelthen op for kapitalisterne, at et samlet løft af befolkningen skabte et enormt behov efter flere produkter, efter flere huse. Solidaritet var simpelthen en god forretning.”

Efterkrigsårenes alliance mellem de kapitalistiske producenter og den brede, forbrugende befolkning støbte også fundamentet for den forbrugsfest, som i dag er en del af problemet. Alligevel kan vi i dag lære noget af den fælles bestræbelse på at løfte hele samfundet, som alliancen mellem erhvervslivet og forbrugerne var et udtryk for, mener Hildebrandt.

Det politiske lederskabs fallit

I dag handler den fælles bestræbelse om at skabe vækst på bæredygtighedens præmisser. Det har store dele af erhvervslivet ifølge Hildebrandt allerede erkendt. Og selv om vi ikke altid tænker over det, så har vores egen adfærd også ændret sig markant over de eneste 30-40 år.

Som et illustrativt eksempel nævner Steen Hildebrandt et nyligt besøg på et hotel ved den jyske vestkyst. I hotellets jubilæumsskrift faldt han over et billede fra 1960’erne, hvor en tankvogn fra Grindsted-værket er i gang med at tømme giftaffald i klitterne bag hotellet.

”Ingen ville i dag have fantasi til at forestille sig en tankvogn køre giftaffald fra Århus Havn til Vejers og dumpe det i klitterne. Vi er simpelthen et andet sted. Vi har faktisk bevæget os og har fået en langt større bevidsthed om de miljømæssige konsekvenser af vores handlinger.”

Den stigende bevidsthed om klima og bæredygtighed har været med til at bane vejen for den politiske forbruger. En forbrugertype, som er blevet stadigt mere potent i takt med internettet og de elektroniske mediers evne til at sprede budskaber og kritik med lynets hast.

Alle større virksomheder holder i dag skarpt øje med samtaler på de sociale medier, som fra det ene øjeblik til det andet kan kaste virksomhederne ud i en kamp på liv og død.

Ifølge Hildebrandt er det positivt, at virksomhederne på den måde presses til at handle ansvarligt, men af de største aktuelle udfordringer ved den hurtige, mediestyrede dagsorden, er at politikerne i alt for høj grad også er begyndt at handle på enkeltsager.

”Det politiske lederskab og demokratiet i vesten befinder sig aktuelt i en alvorlig krise. Først og fremmest fordi de handler alt for kortsigtet og lader sig styre af enkeltsager og detailspørgsmål”, siger Steen Hildebrandt.

Tidens udfordringer kalder på politisk lederskab, mener han. Men vi står i stedet i en situation, hvor  den politiske dagsorden er præget af ugelange diskussioner om antallet af ugentlige bade for ældre.

”Politikerne skal i langt højere grad beskæftige sig med de overordnede principper for samfundets udvikling, med værdier, rammer og retning. Og så lade embedsmændene og fagpersoner i skoler og på hospitaler tage sig af detailspørgsmålene. I dag er det omvendt: Politikerne diskuterer størrelsen på cykelskurene, mens embedsmænd og fagfolk prøver at medtænke det langsigtede perspektiv.”

På trods af det politiske lederskabs aktuelle fallit, er Steen Hildebrandt optimist. For hvis forandringen ikke kommer top down, fra det politiske lederskab, så kommer den måske buttom up. Fra den voksende klasse af politiske forbruger og fra europæiske unge, som ikke længere vil finde sig i at blive ofre for kortsigtede lappeløsninger. Med tiden, tror Hildebrandt, vil det tvinge ikke bare erhvervslivet, men også politikerne til at handle. Andre steder i verden har man slet ikke tid til at vente.

”I Kina forstår mange vigtigheden af bæredygtighed. For dem er det ikke et spørgsmål, eller noget man arrogant kan slå hen som flippet og naivt. Der er det bare nødvendigt. Det giver håb, selvom det er ved at være sidste udkald.”

johe@information.dk

Steen Hildebrandt, ph.d., professor i organisations- og ledelsesteori ved Aarhus Universitet. Har skrevet og bidraget til talrige bøger om organisation og ledelse.

Medstifter af og partner i rådgivningsvirksomheden Hildebrandt & Brandi A/S. Tidligere vismand i Det nationale Kompetenceråd.

Vækst & bæredygtighed
376 sider, 299 kr.
Udkom d. 22. januar på forlaget Libris.

Denne artikel er bragt som interview i dagbladet Information den 8.-9. Februar 2014