Praktisk bog om strategi og forsyningskæder
23. marts 2005
Ethvert ledelseskoncept og enhver bog, der hedder noget med ‘strategisk’ bør få advarselsklokkerne til at ringe: Strategisk Økonomistyring, strategisk kompetence-udvikling, strategisk informationssystem osv. Så ud fra den betragtning er bogen Strategic Supply Chain Management, som de to amerikanske konsulenter, Shoshana Cohen & Joseph Roussel har skrevet, fra starten bagud på point. Men man skal nu ikke lade sig skræmme af titlen, for den er meget reel, og bogen indeholder desuden ganske konkrete anvisninger på, hvordan man griber det strategiske arbejde med virksomhedens forsyningskæde an.
Bogen er behageligt organiseret i seks kapitler – de fem dedikeret til de nævnte kernediscipliner og et sjette kapitel, der sammenfatter bogen og giver et bud på, hvordan man sikrer, at den nødvendige integration af strategi, processer, organisation og informationssystemer kan gennemføres. Herudover er der som indledning til hvert kapitel placeret en 6-10 siders case. Og endeligt indeholder bogen tre appendikser; det første er om bench marking, det næste indtroducerer kortfattet en interessant tanke om en supply chainmodenhedsmodel, således som man også kender det fra f.eks. sofware-udvikling; og endelig består det sidste appendiks af en 20 siders oversigt over de præstationsmål (såkaldte supply chainmetrikker), der er en del af den metodologi, der præsenteres i bogen. Casene er medicinalvarevirksomheden Ely Lilly, kosmetikproducenten Avon, glasvirksomhe-den Owens Corning, U.S. Department of Defense (som er verdens største forsyningskæde!) samt den svenske producent af sikkerhedsudstyr til biler, Autoliv.
Den første ’disciplin’, som behandles i kapitel 1, er, at forsyningskæden skal ses som et strategisk aktiv. Det er bogens mest upræcise del, idet en række strategiske overvejelser i relation til f.eks. produktionsstrategi, outsourcing strategi, strategi for distributionskanaler samt kundebetjeningsog netværksstrategi diskuteres på et mere principielt grundlag. Dette danner naturlige rammer for resten af bogen, men det er først i næste kapitel, at bogens særlige fokus bliver klart, idet det her beskrives, hvorledes der udvikles en end-to-endarkitektur for virksomhedens forsyningskæde. Kapitel 2 udmærker sig i særdeleshed ved at være funderet i den veletablerede Supply Chain Operations Reference-model (SCOR), som fastlægger best practice, præstationsmål og funktionalitetskrav til software. Hermed giver SCOR en modelmæssig ramme og en standardiseret metodologi, således at virksomheder kan integrere en lang række koncepter som f.eks. business process reengineering, bench marking, aktivitetsmodellering og best practice-analyser. Man kan ikke på baggrund af bogen implementere SCOR, men kapitlet giver en god forståelse for principperne.
I kapitel 3 diskuteres organisationsdesign, og der præsenteres et effektivt og simpelt analyseværktøj til at bringe organisationen og dens processer i overensstemmelse med hinanden. Nøglen til at realisere de store gevinster ved det systematiske arbejde med optimering af forsyningskædeaktiviteterne er samarbejde, og i kapitel 4 tages dette emne op. Der er her især tale om at præsentere de overordnede rammer for forskellige grader af samarbejde og for at vurdere de faktorer, som har betydning, men der præsenteres ikke deciderede værktøjer til relationsledelse.
Den sidste af de fem kerneområder, der præsenteres i bogens 5. kapitel er, hvordan præstationsmål eller metrikker anvendes som grundlag for strategiske forbedrings-programmer. Der trækkes i dette kapitel mere eller mindre direkte på balanced scorecard-principperne, men hovedvægten ligger på de metrikker og principper herfor, som er en del af SCOR. Dette giver en god operationel fokusering i kapitlet og man kan i praksis forestille sig, at virksomheden sideløbende med – eller forinden – det strategiske supply chain-program udvikler et ’almindeligt’ balanced scorecard på grundlag af en strategikortlægning, således at integrationen med SCOR sker gennem scorecardets proces-perspektiv.
Der skrives løbende en mængde bøger om logistik, supply chain management etc.; og mange af disse anlægger også et strategisk perspektiv. Men Cohen & Roussel’s bog Strategic Suppy Chain Management skiller sig ud fra mængden dels ved konkret at anvise, hvilke elementer denne strate-giske orientering af supply chain-arbejdet skal bestå i, og hvordan man kommer i gang; og dels ved at basere sig på SCOR-begrebsapparatet. De første danske virksomheder er begyndt at udvikle strategier for deres forsyningskæder ved hjælp af SCOR, og jeg tør godt spå, at vi i de kommende år vil se en enorm udvikling på dette område.
Der er også danske foregangsvirksomheder, der eksperimenterer med at integrere SCOR tættere med (den strategiske) økonomistyring, og på tilsvarende vis vil dette område blive et af de centrale udviklingsområder i danske produktionsvirksomheders økonomistyring, hvis de skal overleve med fremstillingsaktiviteter på dansk grund. For sådanne virksomheder vil en strategisk bevidsthed omkring betydningen af den funktionelle integration og omkostningsinformationens rolle heri være det første skridt; og bogen Strategic Suppy Chain Management kan være et første skridt i den rigtige retning. Men husk: en bog kan måske tage dig mange steder hen i drømmene, men du er nødt til selv at gå vejen, hvis gevinsterne skal materialisere sig.
Shoshanah Cohen & Joseph Roussel, 2005, Strategic Supply Chain Management: The 5 disciplines for top performance, New York, McGraw-Hill (xix+316 sider), $39,95.